mandag den 19. november 2012

Pynt og en god ide...





I sidste uge viste jeg et billede af seks flade pakker med små cirkler i, nu er pakkerne flået og cirklerne foldet og limet sammen til disse fine julekugler... Fantastisk hyggeligt hvis du spørg mig!
Indtil jeg får tid og materialer ligger de og pynter på hjemmets mindste kommode. Pakkerne er købt her og havde jeg flere penge skulle de helt sikkert bruges til flere af de fine kugler.

Men det har ikke været papirnusseri hele weekenden. Jeg er blevet færdig med den første hjemmelavede julegave, men den er jo stadig hemmelig, så ingen billeder af den endnu. Det er også blevet til at par sokker til Ester, det er jo usandsynligt taknemmeligt at strikke så små sokker! Hun insisterede dog på at ha' dem på i dagpleje så heller ingen billeder af dem! Endnu...

Søndag var doven doven doven, natten var ikke blevet sovet væk, for Ester havde et skrækkeligt tilfælde af snot og morsyge, så der blev holdt om og vugget mere end sovet og drømt!
Oven på sådan en nat skal der meget kaffe til og i dovenskabens tegn orkede jeg ikke at gå til bageren efter brød, i stedet bagte jeg disse fuldkorns æble/kanel muffins....
Det faldt i god jord i hele familien!

Her til formiddag, fik jeg en ide til et tørklæde/halsedisse til Jonathan.
Det startede ret godt, men kan se at det skal pilles op (øv!) og jeg må starte forfra.
Håber at jeg snart kan lægge billeder ind af resultatet, der forhåbentlig bliver godt!

4 kommentarer:

Unknown sagde ...

Hold da helt op... Hvor er du produktiv. Og så endda efter en vågen nat... Jeg ville være stolt.

Fatma sagde ...

Merhaba,
Tesadüfe bakın ben de aynı renk ve örneği örüyorum:)

Unknown sagde ...

Ja, jeg fik nået en del, men var nød til at lave noget hele tiden for ikke at klaske sammen og blive mangelpåsøvn sur...
:-D

N.

Unknown sagde ...

Hi Fadis
Thats a littel bit funny hope yours went better, i had to start over twice! But now i'm done... just need a little leather to finish...
N.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...