Viser opslag med etiketten Collage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Collage. Vis alle opslag

mandag den 20. januar 2014

Om at lukke bybørn på græs....


Om foråret danser køerne når de lukkes ud på græsset, efter en lang vinter i en varm staldbygning.
I efteråret gjorde mine børn det samme... ikke at vi har dem i en staldbygning og lukker dem inde hele vinteren...
Men vi bor i byen og derfor er det jo den vi bruger, og fordi vi ikke har bil, kommer vi ikke så meget ud af byen.

Men i år var vi med svigerfamilien på besøg på Fuglebjerggård, vi skulle plukke lidt æbler og gå en tur på gården.

Allerede da vi var kommet ud af bilen var Pelle solgt, aijj mor bare vi boede her...
Vi var ikke engang nået igennem porten!

Men der er altså også hyggeligt, de lyserøde bygninger de halvvilde planter og ikke mindst alle de nuttede kattekillinger, der var så kælne og uimodståelige.... kun Ester var lidt forbeholden over for dem, men hun endte alligevel med at løsne op da der var gået lidt tid.

Vi plukkede æbler og gik rundt i haven, egentlig en smule grænseoverskridende, men også helt fantastisk, der var så mange små hjørner med en bænk, en lille krog med en vin eller andet blomstervæld, vi handlede lidt i butikken og fik en kop kaffe og et stykke æblekage der selvfølgelig smagte helt fantastisk..

Men størst af alt var nok den barnlige glæde vores store dreng lyste af, hvad der tændte hans lys ved jeg ikke, men han gik bare rundt og hyggede sig. Vi brugte fire timer deroppe og det var hvert minut værd..
Han gik rundt og klappede katte og kiggede på det hele og flere gange måtte jeg forsikre ham om at vi godt kunne blive indtil de skulle lukke.

Lastet med æbler og andet godt kom vi trætte hjem efter en dejlig dag sammen, vi forsikrede hinande om at vi helt sikkert skulle derop til julemarkedet, vi havde ikke fået helt nok.

Vi kom også afsted til julemarkedet og det var lige så fantastisk. Jeg har ikke haft tiden til at loade billederne derfra endnu, men de kommer en anden dag.

Og måske vi næste år kan få mulighed for at tage på en bondegårdsferie? Vi vil i hvertfald undersøge det lidt nærmere.



lørdag den 6. april 2013

Bedre sent end aldrig?.....








Vi er ikke i god tid når det kommer til højtider, oppyntning og andet halløj...

Vi plejer ellers at ligge lunt i svinget og nå en masse, forberede os og gøre ved, men det var så ikke denne gang, derfor kommer billederne af påsken også først nu hvor den er vel overstået!

Vi havde jo som tidligere nævnt, inviteret til kaffe og kage (Og medbring en salat og et brød sammenskuds aftensmad) søndag.

Og min tanke var at vi da selvfølgelig skulle lave påske pynt og hænge op i ugen op til! Vi pyntede op fredag men pynt vi havde i forvejen......

Hvor tiden blev af? Aner det ikke, det er som om den bare bliver suget ud af dagene, de gode intensioner er der stadig, men nu er der ikke længere nogen særlig mening i at gå igang med æg og dims... Så de pakkes væk og er klar til at blive lavet næste år.

Jeg hækler stadig på cirkapigens fesne tæppe og er muligvis lidt mere end halvvejs med de firkantede lapper og så skal det jo "bare" samles og have den der brede hæklede kant....
Men jeg glæder mig og syntes at det er sjovt, så indtil videre ser det ikke ud til at det bliver syltet!




 

torsdag den 28. marts 2013

Små nyheder....


I sidste uge begyndte jeg på en stak suttesnore, jeg manglede lidt for at kunne gøre dem færdig, men hellere igang, end at lade det ligge, så jeg klippede og syede og gjorde ved.

Da jeg ikke kunne mere endte de på opslagstavlen, hvor de pænt har ventet, til jeg fik mulighed for at få fat i det sidste...

Nu er de færdige, og der er mange, der mangler stadig et par stykker, de venter på den rette farve tråd, men her er en fin start.

De er lagt i blogshoppen og er klar til at blive sendt afsted...
Priserne er indtil videre:
60,- kr ex. porto for dem af bånd (to for 100,-).
De broderede står til 300 ex. porto

Egntlig syntes jeg at det er lidt svært det der med at prissætte tingene, noget er rimelig hurtigt at lave, men materialerne dyre, omvendt så koster noget minimalt i materialer, men tar noget der følses som oceaner af tid?

Hvad gør i? og har i lyst til at dele det med mig?
 

mandag den 11. marts 2013

Man overraskes hver dag....


 
 
I går opdagede jeg at alle de fotos jeg havde taget var pink el. lyserøde...
 
Og i dag er de så lilla!
 
Hvad sker der lige for det? ville sværge på at jeg ikke kunne trampe lilla op herhjemme lige meget hvor meget jeg prøvede... men øhhh det kunne jeg så godt alligevel!
Jeg har intet imod nogen af disse farver studser bare lidt over det temmelig ensporerde valg!
 
Alt det tog var lidt forårs blomster fra svigermor og den makeup pung jeg lige har syet færdig... (efter anvisninger herfra.)
 
Ja, og for at det ikke skal være lyv, så har jeg selv lige købt denne her..
 
 
 
En lille lilla orcide til mit arbejdshjørne, det skulle bringe god energi med noget levede i døde hjørner (tror ikke at store nullermænd tæller med!), det har jeg besluttet mig for at afprøve ikke mindst fordi jeg er igang med en omfattende oprydning derovre!!!
 
Jeg har en plan...
 
Og det kræver lidt orden at få den udført, men jeg er godt igang og håber at lykken kommer min vej om et par dage når jeg er helt klar...
 
Indtil videre er håbet lysegrønt og foråret på vej.
 
 
 


torsdag den 11. oktober 2012

Fødselsdag..... (med give away).


I dag er det lige præcis et år siden jeg postede mit første indlæg...

Der er sket meget siden, både med og på bloggen...
Det er en helt fantastisk verden der har åbnet sig for mig, tænk at jeg ikke var med noget før!
Men nu er jeg her og det er hyggeligt og inspirerende at være med.

Der er længere imellem de perioder hvor det står totalt stille på den kreative front, for det er så let at finde inspirationen og glæden ved håndarbejdet når der tændes for computeren og tunes ind på blogland.

Tak, til alle der er med som faste læsere, det giver et lille juhuuu i maven når jeg indimellem ser at der er en mere der har meldt sig til, og til dig/jer der ikke er fast læser, tak for at du har kigget forbi kom snart forbi igen, du er altid velkommen...

Tak for alle komentarrene der er efterladt, der er vildt hyggeligt...

GIVE AWAY...

I sommers hæklede jeg et tæppe, det blev straks pakket væk for det var fra starten tiltænkt denne dag, som en give away.
Det er hæklet i (tynd) højlandsuld, og har en størrelse (84 bredt og 127 langt) der passer perfekt til at have med i bilen, ladcyklen, barnevognen eller over benene i sofaen... Det er varmt, blødt tyndt og enormt hyggeligt......
Og så vejer det sølle 222 g. så det er ingen sværvægter!
Skulle der være mere end 30 der deltager, smider jeg et par (lysegrå) hjemmestrikkede sokker (og lidt hygge) i puljen til en ekstra trækning...

For at vinde tæppet (og lidt ekstra, der ikke er helt på plads endnu!), skal du  lægge en kommentar under dette indlæg og melde dig som fast læser så har du et lod. 
(Husk at lægge din mail adresse hvis du ikke har en blog, så kan jeg få fat i dig hvis du vinder....)


Det er det!

Vinderen bliver trukket d. 11.nov.








mandag den 1. oktober 2012

En forklaring på rodet og andet ævl...




I torsdags postede jeg et billede fra vores stue... Ikke et af dem der hvor jeg for inden havde brugt lang tid på at ordne, støvsuge og gøre fint! Nej det var et af dem hvor der var strygebrædt, stof, garn, maskiner og ledninger over det hele (nærmest).

Nu er det rydtet op igen! Sådan helt op og på plads og i stedet er der en masse beklædning, det er heller ikke helt dårligt.
Jeg havde fået skrabet lidt af alt sammen.... Så der skulle både monteres strik, syes knapper i og syes en masse på maskine, men nu ligger der heller ikke noget og venter på at blive taget frem igen. Det er et stykke tid siden der har været så meget i bund og det er rart at kunne sætte igang med et nyt projekt igen og der er en ny portion fløjl i vaske maskinen og jeg glæder mig til det er tørt for så skal der syes vinter kjoler...

Min smukke dreng ville gerne ha' en ny hue, så den strikkede jeg til ham i sidste weekend, han blev super glad for den og hev den på med det samme.... Så skidt med at klokken ikke var meget over 7.00 da han fandt den på køkken bordet.
Da jeg for et stykke tid siden løb mit stof lager igemmen, fandt jeg et rimeligt stort stykke flonél, han så det og ville frygteligt gerne ha' et sæt sengetøj af det, men der var ikke helt nok, så vi blev enige om at det måske kunne være godt nok med natbukser i det.
Ingen tvivl det var det, jeg har syet ham tre par og han elsker dem så meget at han ikke vil ud af dem i weekenden! og det er også den man lige kan ane på billedet med huen...

mandag den 24. september 2012

Fløjl rocks....... Og et enkelt ?.....


Jeg har endnu en gang været fraværende på bloggen, men jeg kan jo ikke det hele på en gang.... Og jeg havde en omgang fløjl liggende som bare skreg på at blive syet op!

Og det blev det, der kom tre par bukser i forsk. størrelser ud af det sammen med en kjole og seks djævlehuer der ligger på sybordet og venter på et varmt strygejern og lidt fint foer.

Jeg har endelig fundet lysten til at sy igen, og udnytter den på det groveste! Så der bliver lavet alt lige fra sengetøj og frugtposer til småblomstrede kjoler, tullebukser (og natbukser til største barnet, der pludselig gerne vil ha' noget jeg har lavet og når stoffet ligger på hylden er det jo intet problem!)... Og det brænder i fingrene efter at få lavet noget mere og ikke mindst for at komme ud efter det prikkede babyfløjl som jeg artigt gik forbi sidst jeg var i byen efter stof....

Og nu kunne man jo fristes til at tro at jeg bare er helt tosset og skør med fløjl og bla bla bla men jeg tror bare at det er en dille og jeg glæder mig helt åndsvagt ( må man skrive det?) til at sy sommertøj og kjoler igen....

Ok og så til spørgsmålet! For snart en måned siden trak jeg en vinder i min give away, jeg har skrevet til hende flere gange, men der kommer intet svar og jeg skal jo ligesom bruge hendes adresse! What to do? trækker jeg bare en ny eller? Håber at du lige vil give et praj for jeg ved ikke lige hvordan og hvorledes!

tirsdag den 31. juli 2012

Et æble om dagen...


Vi elsker æbler!

Både de elektroniske, strikkede og de spiselige af slagsen...

Det strikkede æble har jeg lavet til Ester sidste sommer, opskriften er fra Theresa Maria Jessing's Gavebog, en helt igennem skøn bog jeg forærede mig selv for et par år siden, da det hele pludselig var lidt tungt.

Jeg har strikket æblet af rester fra kassen og det er da også derfor ormen endte med at være to farvet, det var ikke den oprindelige tanke, men det ser nu ret sødt ud alligevel.
Jeg lagde en lille bjælde ind i ormen mens jeg stoppede den ud, det var et hit hos Ester, det viste sig nemlig at den havde den perfekte tykkelse til at blive krammet i en barnehånd, gennemgnavet er den også blevet, for det var fantastisk at lade sine frustrationer over at få tænder, gå ud over en hæklet orm...!

Der ud over er bogen er skøn jeg elsker at kigge i den og bliver super inspireret, og den opskrift der er på marmorkage i den er da også afprøvet og den er helt fantastisk god! Bare hvis det lige skulle være...

fredag den 15. juni 2012

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...