mandag den 20. januar 2014

Om at lukke bybørn på græs....


Om foråret danser køerne når de lukkes ud på græsset, efter en lang vinter i en varm staldbygning.
I efteråret gjorde mine børn det samme... ikke at vi har dem i en staldbygning og lukker dem inde hele vinteren...
Men vi bor i byen og derfor er det jo den vi bruger, og fordi vi ikke har bil, kommer vi ikke så meget ud af byen.

Men i år var vi med svigerfamilien på besøg på Fuglebjerggård, vi skulle plukke lidt æbler og gå en tur på gården.

Allerede da vi var kommet ud af bilen var Pelle solgt, aijj mor bare vi boede her...
Vi var ikke engang nået igennem porten!

Men der er altså også hyggeligt, de lyserøde bygninger de halvvilde planter og ikke mindst alle de nuttede kattekillinger, der var så kælne og uimodståelige.... kun Ester var lidt forbeholden over for dem, men hun endte alligevel med at løsne op da der var gået lidt tid.

Vi plukkede æbler og gik rundt i haven, egentlig en smule grænseoverskridende, men også helt fantastisk, der var så mange små hjørner med en bænk, en lille krog med en vin eller andet blomstervæld, vi handlede lidt i butikken og fik en kop kaffe og et stykke æblekage der selvfølgelig smagte helt fantastisk..

Men størst af alt var nok den barnlige glæde vores store dreng lyste af, hvad der tændte hans lys ved jeg ikke, men han gik bare rundt og hyggede sig. Vi brugte fire timer deroppe og det var hvert minut værd..
Han gik rundt og klappede katte og kiggede på det hele og flere gange måtte jeg forsikre ham om at vi godt kunne blive indtil de skulle lukke.

Lastet med æbler og andet godt kom vi trætte hjem efter en dejlig dag sammen, vi forsikrede hinande om at vi helt sikkert skulle derop til julemarkedet, vi havde ikke fået helt nok.

Vi kom også afsted til julemarkedet og det var lige så fantastisk. Jeg har ikke haft tiden til at loade billederne derfra endnu, men de kommer en anden dag.

Og måske vi næste år kan få mulighed for at tage på en bondegårdsferie? Vi vil i hvertfald undersøge det lidt nærmere.



lørdag den 28. december 2013

Og burde det ikke give lidt mere credit?



 
 


 

I forrige weekend, var jeg til et helt vildt hyggeligt strikke arrangement.
Det var yderst tiltrængt da jeg i den sidste tid ikke helt har haft tid til min tirsdags strikkeklub og har savnet den helt vildt.

Jeg startede godt nok med en strikke krise.
Jeg havde ikke rigtig noget at strikke på og det er jo alligevel ikke helt rigtigt!
Der var et tørklæde på pindende, det har der været i lang tid, ja faktisk siden januar....
Det var bare ikke rigtigt, det så ikke ud som jeg gerne ville have det til og jeg brugte derfor ca. to af de kostbare timer på at spekulere i om det skulle pilles op eller om jeg skulle fortsætte...

Det blev dog også til en del andre tanker, en af dem har bidt sig godt og grundigt fast. og med risiko for at blive godt og grundigt misforstået, våger jeg dog pelsen og lufter den her...

Som jeg sad der og kiggede på disse enormt dygtige og produktive damer, tænkte jeg på hvordan kan det være, at det tit sker at i det øjeblik jeg trækker et strikketøj op af tasken, får sat et halvkikset og farmor agtigt klistermærke klasket i panden? Ikke af de andre strikke duller, men af mange andre i omgangskredsen (eller bussen), måske er det bare en følelse, men den kommer jo et sted fra.

Hvorfor kan det være at det er mere anset at kunne gå ud og købe det sidste nyeste nye, end at skabe sit eget? Vi skal ikke langt tilbage i tiden før det var helt uundværligt at kunne et eller flere håndarbejder, nu er det for det meste bare lidt nørdet! Med mindre det er fra sidste nye dille..

Måske er det fordi jeg er en af de strikkende, at jeg syntes at det er ærgeligt at det ikke er mere anset. Ikke kun med hensyn til strik. Jeg oplever tit at når noget er hjemmelavet, det være sig ligemeget om det er stikket eller syet, så har det ikke nogen nævneværdig værdi, jeg forstår bare ikke hvorfor! tit ligger der rigtig meget tid og mange tanker bag.

Selvfølgelig er det også et spørgsmål om smag, jeg forventer ikke at alle skal falde i svime hver gang noget tages af pindende, for vi er forskellige og så igen lige netop derfor er det jo et fantastisk argument for bla. at strikke selv, så får du det så det lige passer i lige den farve du gerne vil ha'.

Jeg er godt klar over at, kan du købe alt betyder det at du har penge og det er li med status....
Men ligger det på linie at købe smukt og blødt cashmere garn og strikke en cardigan eller at gå ind i Chanel og købe en færdig cardigan? prisen kan meget vel være det samme, men jeg tror ikke at der er mange der ville kunne forstå købet af garn. Der er større signalværdi i en købt cardigan end i en håndstrikket der er tilpasset den er skal have den på....
Og burde det ikke give lidt credit at være i stand til at skabe en ulden tråd om, til den smukkeste bluse eller sjal? Det er selvfølgelig også en mulighed at jeg bare ikke kender så mange af de mennesker der sætter pris på en hjemmelavet gave, det kan jeg ikke udelukke.

Men alligevel føles det lidt forkert.
Lidt ligesom det der dumme tørklæde der ikke var helt rigtigt, og som endte sine dage, lige der i stuen mellem de dygtige kvinder der strikkede og snakkede løs.
Det genopstod dog igen kort efter og er også allerde færdigt.

Hermed ikke sagt at alle kvinder skal tilbage til kødgryderne og når de er færdige der, strikke alle familiens sokker og underhylere. Jeg håber at i kan følge min tanke og ikke er blevet stødt, det var aldrig min mening. Jeg er godt klar over at der var en kort periode hvor det var trendy at strikke og fint med det. Men trends bliver jo umoderne igen og så er vi jo lige vidt... For skal man som person følge med i moden inden for tøj, sko, makeup, bolig, musik, rejsemål og nu også håndarbejde så bliver det måske lidt overvældende tænker jeg...

Og selvfølgelig skal jeg prøve at folde lidt papirsløjfer eller noget andet i origamipapir, men jeg vil vedligeholde det andet jeg også kan også selvom det må betyde at jeg bliver lidt famset...(heldigvis var min farmor en skøn kvinde).

Og det er også lykkedes nogen at slå rigtig godt igennem bla. via deres blogs, og det syntes jeg er helt fantasisk og en snert af mig ville da helt ærliogt også ønske at det var mig, jeg har bare ikke helt nok at byde på endnu.
Og alle de andre dygtige og lige så fantastiske kvinder og mænd.... hvad med dem? Jeg syntes at de er seje og håber at de fortsætter deres virke, og alle jer der ikke lige strikke eller syr allier jer med nogen der kan måske kan i få et fedt samarbejde omkring en kjole, bluse eller den hue du altid har ønsket dig og aldrig har fundet...

Jeg håber at det vil lykkedes mig at lære lidt fra mig til mine børn, så de også kan give videre engang og vi kan holde det hjemmestikkede hjul kørende.

Nu håber jeg ikke at det er lykkedes mig at trampe nogen over tærene.
Det var nemlig slet ikke min mening.









 

onsdag den 2. oktober 2013

Intet er så skidt.....




At det ikke er godt for noget! Eller kan blive godt igen....

Og i sidste uge åbnede jeg op og fortalte om den situation vi står i lige nu... Dagen efter fik jeg (uafhængigt af blogindlæg)  tilbud om at komme og sige hej på en klub her i nærheden, selvfølgelig vill jeg det og i mandags var jeg til min første jobsamtale i mange år, og to timer senere blev jeg ringet op at jobbet var mit!

Lykke...

Så nu glæder jeg mig til fredag hvor jeg skal starte på job, det er gået meget stærkt og jeg er vist heller ikke helt med, men jeg glæder mig rigtig meget.

Og tusind tusind tak for jeres søde og opmuntrende komentarer til mit sidste indlæg, det varmede og gjorde mig rigtig glad.

Jeg har også så småt fået blogge lysten tilbage og jeg glæder mig allerede til at komme rigtigt igang igen...

Håber at i har tid og mulighed for, at nyde det smukke efterår vi har lige nu.





 

tirsdag den 24. september 2013



Jeg har længe været væk fra bloggen og blogland i det hele taget, kun nogen få besøg er det blevet til og ikke mange indlæg fra min side.

Der har været flere grunde til det, en af de helt simple er at Instagram har sneget sig ind i min hverdag, det er let og hurtigt og meget lettere at komunikere over, dejligt og praktisk...!

En lidt dybere og mere dyster grund er at al min jobsøgning ikke har givet pote, det er så opslidende og deprimerende og det endte med at fylde hele min hverdag og mit hoved indtil d. 7.7 der blev det bare sort... Det var min skærings dag for hvornår jeg havde brugt de sidste dagpenge... Og hvad skulle der så ske?

Det har været mere end hvad jeg har kunne klare, jeg er ikke alene, hvad skulle jeg gøre for at min familie ikke blev splittet og hvad med lejligheden? den havde vi ikke råd til, alle disse tanker og flere til løb om kap i mit hoved, der var ingen vinder, de løb bare hurtigere og hurtigere til jeg til sidst var helt svimmel.
Jeg begyndte at skippe min hyggestrikke aften om tirsdagen og lukke folk jeg ellers holder af ud og væk. Ja, jeg har nok ikke været særlig hyggelig og selskabelig for nogen, at være sammen med, heller ikke mig selv.

Og hvad så nu? Jeg har ikke fået job endnu, men jeg håber virkelig at det snart sker! Jeg fandt en redningsplanke der kan holde indtil starten af januar! Efter det ved jeg ingenting..
Økonomien er strammere end stram, men vi klarer den så godt vi kan.

Vi har stadig vores lejlighed, og jeg er ikke så fustreret, at være sammen med mere og jeg er da også begyndt at bruge facebook lidt igen. Vennerne mangler jeg stadig at få fat i og jeg skal da også overtale mig selv til at komme afsted om tirsdagen, men for det meset lykkedes det.

Midt i dette lidt sørgelige søle har jeg dog holdt fast i min kreative side, det har været det og min lille familie der holdt mig med hovedet over vandet. Så der er så mange ting der er sket i løbet af den første del af året og lavet siden sommer som jeg ikke har fået delt, men er det ikke sådan at, the best is yet to come? Det håber jeg inderligt.

Nu har jeg delt lidt mere af mig selv end jeg plejer, det har ikke været helt let og selvom meningen med bloggen har aldrig været at den skulle være holdeplads for sure sokker, brok eller andet i den boldgade! Havde jeg dog også brug for at lette mit hjerte, da det har været noget tungt...



 

fredag den 30. august 2013





Det er længe siden jeg har været herinde. Det er ikke fordi lysten har manglet, men mere fordi der er sket så mange ting og ikke alt har været lige godt..! 

Så jeg har været nede og vende en tur i mørket, men håber at det snart vender og jeg kommer op i lyset igen. 

En af de positive ting, er at det marked jeg har arrangeret faktisk bliver til noget! Og det er i morgen det skal stå sin prøve om det var arbejdet værd! Jeg har også brugt en god portion tid på at lave ting til markedet da jeg selv har en stand... 

Jeg glæder mig og har mindst 1000 sommerfugle i mave lige nu! 

Alt er pakket, mærket og klar! 

Vi ses på den anden side... 



mandag den 10. juni 2013



I går var lavede jeg troldmandspunge til Jonathan og han en af hans gode venner. 

De skal holde fælles fødselsdag for klassen igen i år, og temaet er minecraft og ringenes herre...
Og han ville vildt gerne gi en gave der passer til temaet... 

Nogen gange er det bare lækkert at ha' et stort lager af alt muligt.

Nu håber jeg bare at den kommer til at bringe glæde.. 

Når dette indlæg er skrevet skal der tænkes i udformning af kage! Vil helt vildt gerne lave et hobbithul men tænker at det er lige ambitiøst nok.. Så der tænkes! 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...