lørdag den 17. november 2012

Om pjæk, puslinger og andet halløj





 


Vi holder forlænget weekend!

Torsdag blev Jonathan inviteret i Tivoli, og han fik lov, selvom jeg vidste at det ville blive sent, og det blev det!
Da han kom hjem kl. 22.15 (ca.) var han helt skæv af træthed, så allerede der vidste jeg at der var 99% chance for at han ikke skulle nogen steder dagen efter.
Ikke helt dårligt regnet! Han var helt omtumlet og ør af træthed fredag morgen, så det blev til en ikkeplanlagt fridag (pjæk!) og da lille Ester var som klistret til mig, blev hun hjemme hos os.

Der blev hygget og det var nattøj hele dagen, dejligt!

I løbet af formiddagen indtog vi spisebordet med fimoler, farver, filt, kagerulle og udstikkere og meget andet kreagrej! Der blev stemplet, tegnet, syet og og meget andet.
Til sådan en dag hører en kurv med boller der bare kan tages af når der er behov, denne gang blev det med revet æble og hasselnødder og en kande te on the side...

Jeg prøvede at tegne og sy nogen æbler af filt, jeg kunne bare ikke få det helt rigtige udtryk frem i dem... Så de er syltet! og ligger i skrivende stund og får den kolde skulder...

I går var også dagen hvor jeg endelig fik lavet mit eget mønster til en lidt større pusling.
Det meste af torsdagaften var gået med at tegne vurdere proportionerne tegne om igen, sy op og prøve om det passede...
Det gjorde det ikke, fik klippet lidt for meget stof op og syet kroppe der bare ikke funkede da de var syet på og fyldt ud... Mega frustrerende!

Men jeg fortsatte fredag formiddag og er nu endt med et rigtig godt mønster (skal jeg sige det selv!)
Så meget stolt kan jeg nu vise  "min" pusling frem...
Han's hoved drejer en smule til siden, det irriterede mig lidt til at starte med, og ligemeget hvad jeg gjorde kunne jeg ikke få ham til at lade vær',nu får han lov til det og er blevet min lille stjerne kigger.

Bare for at springe lidt i tiden, så fik jeg torsdag eftermiddag besøg af denne skønne kvinde. Hun skulle sy sin pusling færdig, men havde det ikke i sig den dag, så jeg overtog og fik lavet den færdig. Det fik motiveret mig til at få lavet mit eget lille grå pus færdig, dejligt, for den havde ligget i et stykke tid og manglede kun at få syet kroppen fast og blive fyldt. Nu er han klar (og til salg).

Nu ønsker jeg alle jer, en vidunderlig weekend, pas på hinanden og nyd øjeblikket (jeg øver stadig)...


5 kommentarer:

Mit element sagde ...

Rigtig god weekend til dig/jer også. Det lyder som en rigtig fornuftig, hyggelig pjække-dag I dér havde :0)

Anita sagde ...

Hvor ser det hyggeligt ud :) Sådan en dag tror jeg vi alle kan have brug for en gang i mellem.

God weekend til dig og dine :)

Linette - Det´ Hyggeligt sagde ...

Hvor ser det hyggeligt ud.
Nogen gange har man bare brug for en ikke planlagt fridag!

frk.regnbue sagde ...

Sådan en dag er altså guld værd.
Kh Christina

Unknown sagde ...

Det var en super hyggelig dag, og det akn kun anbefales at gøre ind imellem, Jonathan syntes at det var skønt og nød virkelig den ekstra fridag...
Kh.N

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...