Viser opslag med etiketten Barsel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Barsel. Vis alle opslag
mandag den 6. februar 2012
På forsøgsbasis
Nu har jeg bestemt at det skal være slut med lummer kaffe, ikke fordi jeg har tænkt mig at drikke den hurtigere. Nej jeg prøver at svinge (!) hæklenålen endnu engang for at hækle fine "jakker" til husets stempelkander. Jeg har kastet mig ud i projektet uden andet at gå efter end den gamle (og ud tjente) model vi engang har købt... den er nu så slidt at den kun meget sjældent kommer på.
Så nu er det tyk grå uld der er i spil og om jeg liiiige er nød til at lave en kant af nevo også leget lidt med ideen om at brodere en af Jonathans tegninger og applikere den på, eller fine store håndlavede knapper... Et eller andet pynt skal det nok blive til, selvom jeg ikke er særlig god til pynt på ting til min selv. Men skulle det gå hen og blive godt, så deler jeg gerne et billede af resultatet og en DIY.
En ting er sikkert og det er at det er super hyggeligt at sidde med noget der går så hurtigt over morgenkaffen, imens lille Ester sover og radioen spiller, så er mandag morgen faktisk rigtig skøn...
torsdag den 19. januar 2012
En af mine laster.
I min barsel, har jeg virkelig fået smag for disse her knækbrød! de er super sprøde uden at være hårde... Så der er næsten altid fyldt op i en kagedåse så der er lidt, når snack trangen melder sig og ikke lige lader sig fortrænge.
Den oprindelige opskrift, bliver gerne krydret lidt enten med lidt fennikelfrø, chiliflager eller nigellafrø. De er lidt porøse men hvis de ikke skæres super store, kan de sagtens ryge i en lille pose og med i skoletasken, uden at nå frem som smulder.
Prøv dem, de er det værd!
1 dl. græskarkærner
1 dl. solsikkefrø
1 dl. sesamfrø
1 dl. hørfrø
1 dl. havregryn
3 dl. hvedemel
1 tsk. bagepulver
2 tsk. flage el. fint salt
Dette røres sammen i en stor skål
og herefter tilsættes
2 dl. vand
1dl. rapsolie
Rør det hele sammen til en klæg masse, og dej massen i tre dele.
læg hver del på bagepapir. Et nyt stykke bagepapir lægges oven på og dejen rulles/trykkes så tynd som muligt. Fjern det øverste stykke bagepapir og skær markeringer i så brødet kan knækkes når det er bagt.
Bages i ovnen ved 180 grader i ca. 15. min.(de må ikke være bløde når de kommer ud!). Jeg giver dem gerne til de er lysebrune så får frøene sådan en god ristet smag.
onsdag den 11. januar 2012
Vinderen er.........
Det er som regel stilhed der indikere at nu har hun fundet noget der er rigtig spændende og helt sikkert ikke tiltænkt hende!
Det får hun ikke mulighed for i morgen. For jeg har været så heldig at vinde billet til barselscafe på min yndlings cafe, så der må hun sidde stille og pænt mens jeg lytter, lærer og spiser skøn brunch... Så kom tanken jo at måske netop i morgen skal hun ha' udleveret målebåndet så er der større chance for den der stilhed... Efter at ha' gået op skulet lidt til de der hængepartier og lyttet til hvad Lise har sagt har jeg besluttet at smide et af projekterne på porten og er gået igang med to af de andre...
De fantastiske sokker jeg skrev om sidst, er endelig blevet færdige og er intet mindre end fantastiske! Jeg glæder mig så meget til at vise dem frem, de er så meget til at blive i godt humør af. Og så er der brygget på en god ide til brug af nogen af de mange garn rester... sløret løftes d. 23 januar!
Abonner på:
Opslag (Atom)