Viser opslag med etiketten Mad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mad. Vis alle opslag

fredag den 12. oktober 2012

Fredags ævl og lidt af hvert...




Endelig.....
I lang tid har jeg sukket efter nyt garn... Og det har ikke hjulpet det mindste, derfor slog jeg i går, et smut forbi min lokale garn pusher en halv time senere, godt forsynet med Drops love you (klart jeg er jo storforbruger!!!...) uld kollektion gik jeg ud af butikken igen og nu skal der strikkes på tykke pinde, det er tid til at holde pause fra pind 2,5 og 3 de kan lige stå og passe sig selv lidt, for nu er det tid til 7 og 8. Jeg glæder mig til at sætte pindene i nyt garn, efter en  lang periode kun at have brugt af resterne...

På vej hjem fra byen i dag, kom jeg tæt nok på Summerbird til at det ikke var nogen særlig omvej, lige at slå et smut forbi!
Så i dag er der luksus fredagsslik, flødeboller med karamel (og guldstøv..), glæder mig til at smage og ikke mindst til at give en til Pelle, der bare elsker karamel og (dyre) flødeboller...

Varme og bløde huer i alpaca, i en variation af størelser og striber...

God weekend til alle.







mandag den 1. oktober 2012

Lidt om at være B-menneske og morgenerne herhjemme....



Jeg er ikke morgen menneske...

Ikke at jeg er sur eller noget, jeg kan bare ikke li' at stå tidligt op og det ville også være lyv hvis jeg sagde at det ellers faldt mig lige for... det gør det ikke!
Ligesom jeg bare arbejder rigtig godt i de sene aftentimer.

Desværre er alle andre omkring mig enormt friske temmelig tidligt! Så jeg er dagligt i undertal og nød til at stå tidligt op, men børnene skal jo også afleveres til bestemte tidspunkter og Pelle musen flipper helt hvis vi kommer lidt sent ud af døren, for han vil ikke komme for sent i skole ( det kan jeg egentlig godt forstå!)...
Men vi har nogenlunde en rutine der funker nogenlunde om morgenen, konen spiser med ungerne imens jeg prøver at ryste søvnen af og blive menneske, så smutter hun og jeg pusler og sørger for tøjet! Bonus her er at smukke Pelle jo er så stor at det klarer han selv... SMILY... Ester er allerede på det stadie hvor der indgås kompromiser for hun har en klar ide om hvad hun ikke vil ha på og det skifter fra dag til dag! Og så er der gerne tid til lidt hygge inden vi stryger afsted....

Når jeg så har været forbi skolen kysset og krammet (og udvekslet Dragonvale erfaring med Kåre og Magne!)!!!! (Ja, jeg spiller ivrigt med, og skriger i kor med Pelle når vi har lavet en sjælden drage....) Så går turen til Esters dagpleje, der snakkes (til tider en del!) kysses og krammes farvel..
Og så venter morgenkaffen (på ekstra effektive morgener har jeg nået at lave den inden jeg smutter ud med ungerne...) og morgenmaden.
Lige i øjeblikket er det a-38 med hjemmelavet müsli, og den er rigtig god prøv selv...

Find en stor skål og hæld i den:

4 dl. solsikkefrø
3 dl. græskarkerner
1 dl. hørfrø
4 dl. bygflager
3 dl. hakkede mandler
4 dl. hakkede hasselnødder
300 g. tørret abrikos klippet i stykker
50 g. tørre kokosflager

Bland det godt.

I en rigtig stor gryde smeltes 100 g. sukker langsomt, når det er smeltet helt tilsættes 50 g. smør og det røres hurtigt rundt hæld kerneblandingen i og rør grundigt (og tålmodigt) rundt til det hele er blevet gyldent og blankt...

Hæld det op på en bageplade med papir til afkøling og pak det luft tæt når det er kølet helt af....

Jeg bruger bygflager i stedet for havregryn da det optages langsommere i kroppen, men det kan sagtens udskiftes med havregryn!
Har overvejet at hakke en håndfuld meget mørk chokolade og blande i når det er koldt.... tror at det ville være godt, måske næste gang?
Müslien er også god i cookies i stedet for nødder og chokolade, det er afprøvet og var lækkert!
Jeg kan også stærkt anbefale den pimpede udgave der er i Julebogen af  Theresa Maria Jessing.... Har sagt det før siger det gerne igen.... fa'me en god bog......

En forklaring på rodet og andet ævl...




I torsdags postede jeg et billede fra vores stue... Ikke et af dem der hvor jeg for inden havde brugt lang tid på at ordne, støvsuge og gøre fint! Nej det var et af dem hvor der var strygebrædt, stof, garn, maskiner og ledninger over det hele (nærmest).

Nu er det rydtet op igen! Sådan helt op og på plads og i stedet er der en masse beklædning, det er heller ikke helt dårligt.
Jeg havde fået skrabet lidt af alt sammen.... Så der skulle både monteres strik, syes knapper i og syes en masse på maskine, men nu ligger der heller ikke noget og venter på at blive taget frem igen. Det er et stykke tid siden der har været så meget i bund og det er rart at kunne sætte igang med et nyt projekt igen og der er en ny portion fløjl i vaske maskinen og jeg glæder mig til det er tørt for så skal der syes vinter kjoler...

Min smukke dreng ville gerne ha' en ny hue, så den strikkede jeg til ham i sidste weekend, han blev super glad for den og hev den på med det samme.... Så skidt med at klokken ikke var meget over 7.00 da han fandt den på køkken bordet.
Da jeg for et stykke tid siden løb mit stof lager igemmen, fandt jeg et rimeligt stort stykke flonél, han så det og ville frygteligt gerne ha' et sæt sengetøj af det, men der var ikke helt nok, så vi blev enige om at det måske kunne være godt nok med natbukser i det.
Ingen tvivl det var det, jeg har syet ham tre par og han elsker dem så meget at han ikke vil ud af dem i weekenden! og det er også den man lige kan ane på billedet med huen...

lørdag den 21. juli 2012

Så nemt og så godt....





Indrømmet jeg syntes at det er benhårdt når Maria har aftenvagter... ikke mindst delen med børn der bliver sultne på et splitsekund!

Det er en uge hvor der spises en del nudler!
Det største nuddelhit er suppen her, der kan serveres lige som det ønskes og den er latterligt nem at lave (hvilket ikke skal undermineres det mindste....) Så ud over at være en god endestation for div. grønt og kød rester gir' det alle en mulighed for at få deres vilje omkring bordet. Ester fik nudler og kylling ( jeg bestemte at hun ikke havde lyst til at slaske suppe ud over det hele) Jonathan fik nudler, kylling og suppe og jeg kogte den sidste del suppe i to minutter med grøntsager, imens Børnenes kølede en smule af og så var der serveret...

Det tar ikke mage minutter at lave det hele, bedre bliver det ikke (jo når jeg kan spise en sidste rest til frokost dagen efter!).



En anden nuddel variant der er et hit...
Marinerede koteletter på pind, med nudler,  frisk fersken salsa, sugarsnaps, nudler og rigeligt chilisovs on the side...

onsdag den 11. juli 2012

Massere af skønne kys...


Et favorit mix herhjemme må være chokolade og lakrids, ikke kun hos os voksne men også hos de små. Derfor blev jeg inspireret til disse kys... De er rigtig rigtig rigtig gode (vi kan også anbefale at knuse dem let og blande dem med friske jordbær og lidt flødeskum el. vaniljeis!), det lyder og ser måske ikke så fantastisk ud, men åhhhh hvor er det skønt!

Lakrids pulveret jeg har brugt er fra http://www.blacklakrids.dk/ det kan købes i deres webshop eller i deres stand i Torvehallerne. Det er et meget fint pulver, i modsætning til det fra Johan Bülow er temmelig groftkornet.
Den mørke chokolade må ikke være for bitter (selvom jeg er fan), så en mørk plade fra marabou el. toms er fin til formålet...

Lakridskys med chokolade swirl.

300 g. sukker
4 past. æggehvider
en dråbe eddike
et lille drys vaniljesukkerel. 1/4 stang vanilje
10 g. lakridspulver
130 - 150 g. mørk chokolade

Tænd ovnen på 110 grader og gør to bageplader klar med papir.
Æggehviderne piskes til de danner bløde toppe, så drysses sukker, vanilje og lakrids i og der piskes til sukkeret er opløst (dvs. at det ike længere knaser...), smag evt. om der skal mere lakrids i, smagen "rå" er den samme som bagt. Hæld eddiken i og pisk grundigt.
Smelt chokoladen i vandbad, når chokoladen lige netop er smeltet vendes den i æggemassen.
Sæt kyssene op, enten med sprøjtepose eller teskeer og bag dem i 45 - 50 min. alt efter størrelse. Jeg kan godt li' dem lidt seje så jeg giver dem fem min. mindre.

Lad dem køle ned og nyd dem så fuldt ud...






søndag den 8. juli 2012

Italian style.






Nu var det igen tid til at holde fødselsdag herhjemme, denne gang skulle det være Italian style.
Det var ikke stort vildt og voldsomt, bare  småt og hyggeligt.
Mit indslag til festlighederne, var et skønt focaccia brød med rosmarin fra altanen, en salat (med urter, fersken, mozzarellaost og ristet parmaskinke) fint anrettet på et stort fladt fad, og så lige en kage.
Ikke en hvilken som helst kage, men en tiramisu lagkage med friske jordbær til, den var skøn og løste så fint dilemmaet kage eller dessert? For det var en perfekt kombi af begge dele.
Det var første gang jeg lavede alle tre ting, men helt sikkert ikke den sidste!
Nu er alt opvask og oprydning ovre og jeg vil falde om og glæde mig til familieturen i morgen...

torsdag den 14. juni 2012

Kage, kunst og kærlighed...


Knuser al besværlighed.... bare ikke i dag!
For i dag er jeg sur... jeg ved ikke hvorfor, er bare sur.
Har prøvet med de tre k'er, men lige lidt hjælper det...

Det er nu ellers gode kager. Første gang jeg bagte dem var det som blåbær muffins, og det var kvalmt tidligt kristihimmelfartsdag... Jeg ved ikke hvorfor, men jeg blev pludselig ramt af et minde fra min ungdom (!!!). Jeg var som 14 årig på besøg hos min moster og onkel i USA, og en morgen var Lis stået op og havde bagt blåbær muffins til morgenmaden, noget der ellers er helt uhørt. Det var et magisk øjeblik duften, synet og ikke mindst smagen. Jeg fik sådan en lyst til at give det videre til min familie, og eftersom vi havde alt der skulle bruges var det jo bare om at komme igang.
Og det gjorde jeg og det var et hit... Og Jonathan troede næppe sine egne øjne eller næsebor da jeg gik i gang. Den opskrift jeg brugte var fra årstiderne, og de havde fikset den op med lidt groft mel, og så var det jo næsten sundt (... ?). Prøv den af de er skønne også dagen efter...

Blåbær muffins
15 stk.

100 g. hvedemel
70 g. groft mel (rug, fuldkorn, grahams el. kokos)
175 g. sukker
2 tsk. bagepulver
1 dl. rapsolie (el. anden smagsneutral olie)
1/2 dl. vand
3 æg
et nip salt
evt. vaniljesukker, appelsin / citronskal.
150 - 200 g. blåbær (andre bær el. tern af to æbler vendt i kanel sukker)

Tænd ovnen på 200 grader.

Rør dejen hurtigt og i hånden, så bliver de luftigst.
Bland hvedemel, groft mel, sukker, bagepulver, salt og den eventuelle smagsgiver...
Rør på skift olie, æg og vand i dejen, jo hurtiger jo bedre. Vend frugten / bærene i dejen og fordel dejen i muffinforme og bag dem i 15 min.

lad den køle lidt af inden de spises til et godt krus te eller kaffe.

Nu er jeg ovenpå igen! Da jeg havde skrevet og postet indlæget i går aftes, gik jeg en runde og kyssede min familie. Det hjalp, også selvom børnene sov og ikke kunne kysse igen!
Jeg har flere jobansøgninger ude lige nu, og kan mærke at det presser lidt på stemningen, håber at det snart er ovre... 




onsdag den 30. maj 2012

Salat og en pakke uden bånd...



Okay, indrømmet, salat er ikke et fyord, men jeg klapper heller ikke af fryd... Ikke at jeg ikke kan lide grønt, er faktisk ret vild med det, men salater er nu bedst når de er inspireret, det behøver ikke være stort og fancy, men med lidt mere omtanke og mindre rutine, så er det bare meget sjovere at spise salat...

Og inspireret, det blev jeg i den grad i sidste uge.

Vi får kasser fra årstiderne, for det meste denne måltidskasse, men i sidste uge prøvede vi noget nyt, nemlig den ekstra store mixkasse.

Da jeg pakkede den ud lå der bla. en bakke med ramsløgsblomster. Da jeg havde set dem an en dag eller to, kom jeg på denne salat med gourmet bønner (...), asparges, romainesalat, bacon og blomster... Den så fin ud og smagte skønt.


Pinsesøndag holdt en af drenge fra klassen fødselsdag, gæt selv hvem....
Så blev det jo heldigvis, tid til indpakning af gave, og eftersom Jonathan ikke vil ha', at jeg kommer bånd på til hans drengevenner, måtte jeg jo gå til tapen i stedet for, men det er heller ikke sådan at kimse af, jeg blev ihvertfald glad for resultatet, der også blev godkendt af poden... Indholdet? en lille drage i LEGO og fem kr. (for han ville gi' penge og jeg havde købt dragen... Så jeg vurderede at det var mere end fem kr. værd at vi begge var glade, og Rumle var jo den største vinder i den sag...).
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...