Der var en dag...

For noget der efterhånden føles som virkelig lang tid siden, havde Pelle og jeg en hyggedag sammen vi var vist begge syge, men alligevel raske nok til at have lyst til at lave et eller andet sammen...

Og for endnu længere siden havde jeg købt en håndfuld træperler og nye træ grydeskeer hos Søsterne Grene...
oplagt at finde det frem og lave lidt nyt til køkkenet, så vi fandt lidt maling og en rulle stærk tråd og gik i gang.

Det var mega hyggeligt og vi fik fine nye bordskånere og fint pimpede grydeskeer alt sammen til under en 50'er...

For at holde styr på perlerne da de skulle males, blev de sat på tændstikker stukket i halve æbler, så trillede de ingen steder, og det var nemt at sidde med.
 

Og mor ved du hvad? Den er til dig....

I går da Pellemusen og jeg gik hjem efter at have afleveret Ester hos dagplejen, fant han en lille gran kvist!

Skulle den med hjem?
Ja, det tror jeg nok at den skulle....
Han er så sød og har stadig sit naive og elskelige barnesind og den kvist var bare fantastisk og ikke mindst sjælden, MEGET sjælden mor!
Og den var til mig... så kunne jeg pynte op med den... Der gik lige et par minutter til jeg vidste hvad jeg skulle bruge denne skat til...

Men se nu der...
Jeg har pyntet op med den! Og det er blevet så fint...
En smule sukker i et gammelt (Summerbird) glas, en (sjælden) grankvist og et lille plastik dyr og filiokus et snelandskab... Og han er vild med det, bliver det bedre? Nixen!

Snefnuggene af HAMAperler er gamle, jeg tror at de er fem år gamle! Til trods for det, er der aldrig kommet snor i, men de står jo også rigtig fint selv.....

Gå ud og kig derude... Måske der ligger en sjælden grankvist og venter på lige netop dig?

HAMA, GRISE, GÆS OG FLAG...

I søndags havde vi lidt familie hygge med perler på spisebordet, bogstaveligt talt, for Ester var med og hun er kun lige ved at lære hvordan den slags skal gøres, og der var lidt problemer med at forstå at pladen ikke skal vendes på hovedet når der vises frem, men hun hyggede sig lige så meget som os andre, og det er essensen. Så må færdighederne komme senere.

Jonathan er heldigvis ikke blevet for stor til at være med. Han digtede en historie op om sin bamse imens han lavede den, det var så hyggeligt at høre.

Jeg har i de par år lavet perlegrise, gæs og flag, de er så hyggelige og enormt julede.
Et år blev de brugt som til og fra kort (der blev rigtig mange!), så limede vi små foldede papirlapper bagpå, det var så fint...

For at understrege (jule)hyggen var jeg ved at bage en blød honningkage, så der duftede i hele hjemmet af jul... Den blev først smagt på til aftenteen, skøn afslutning på en god weekend.

Opskriften/anvisningen på gæs og gris har jeg fra min yndlings julebog, der også har rigtig meget andet godt at byde på...
Jeg har, så godt jeg kan, tegnet anvisningerne af. Jeg har (spurgt og) fået lov til at vidrere give dem til frit brug...

Har muligvis fået pyntesyge....

Jeg er stadig vildt begejstret over mit broderikit.
Og endelig har jeg knækket koden til at lave franske knuder.... og det er jo vildt nemt... Hvorfor har jeg ikke fattet det før?

Jeg har prøvet at sætte palietter i broderiet, og det er jo bare super fint.
Er faktisk blevet ret lun på ideen om at brodere en give away... Men er stadig i tænkeboksen.

I weekenden var jeg til udstillingen: Mit hjem er mit slot. Det var i frederiksberg have og ret hyggeligt selvom der kom lidt regn hist og pist.
Det var ikke meget jeg kom hjem med, men lidt neon pink blonde ( og naturfarvet og petrol...) samt et stykke tyndere møbetstof (til et par små bloomers), kunne det da godt lige blive til... Der var også lidt andre småting, men ellers blev det ikke til det store vilde.

Onsdags besøg...

I går havde vi Jonathans legegruppe på besøg, det var vildt hyggeligt...

Da der havde været fælles tegning på gulvet og de havde sat første omgang melon, knækbrød og saft til livs, leget div. bogstav lege, kunne drengene ikke mere, de måtte bare lege med Lego og det gad pigerne slet ikke, men de vidste heller ikke hvad de så skulle finde på...

Så efter kort iblødlægning af hjerne, kom jeg i tanke om at jeg da havde nogen spændeklips liggende (og begge piger har langt hår...).

Det tog dem ikke lang tid, at finde ud af, at det ville de da gerne lige prøve at se på...
Så ud rullede arsenalet af perler, kunstige blomster, ponpom'er, fjer og andet dims.
Ja, selv den sløjfe der var kasseret til den grå buksedragt ( men naturligvis gemt, cause you never know...) fik nyt liv, med en lille orange ponpom (med glimmer naturligvis).
Da limpistolen var godt varm og ærmerne rullet op, gik vi i krig...

Og se nu hvad der kom ud af det.
En lille fin samling spænder, der sirligt blev pakket i cellofan poser, og stolt vist frem til forældrene, da  de blev hentet. (På det tidspunkt sad begge piger i sofaen og fingerstrikkede, mens drengene stadig var dybt inde i Lego universet, hvor de byggede de sejeste ting).

Fantastisk at ha' ca. fire timer i selskab med fire 6-7  årige, temmelig underholdende, selvom himlen skal vide at de taler utrolig meget... : )

Nu burde der være grobund for orden?

Som temlig mange andre, har jeg snoldet prcelæns krukker med bambus låg hos Søstrene Grene... Det er efterhånden et stykke tid siden, så de har været længe undervejs.

Meget inspireret af  hende her  har jeg skrevet på to af dem med rubon stickers fra Panduro... Det blev ret fint, og nu har jeg tjeck på hvor diverse dimser gemmer sig.

Jeg prøvede også med papir på låget... Men øv hvor det krøllede, så det fik en klat maling, et hul, lidt fake ruskindssnor fra stof 2000 og en perle fra samlingen... Så blev de super fine, og nemme at komme i. Næste gang jeg ser dem skal jeg ha' en mere, der skal stå mor's lakrids!





Glæden ved at gi'...

I mandags fik jeg endelig tid til at mødes med en god veninde, det var så utrolig længe siden vi har set hinanden sidst. Så det var bare dejligt at kunne kysse familien farvel og smutte ud i et par timer.
I den mellemliggende tid hvor vi ikke havde set hinanden, havde hun haft fødselsdag, og så skulle der jo en lille gave til. Blomsterne er jo ikke helt nye her på bloggen, men endelig kan jeg vise hvad jeg har gjort ved de fine porcelænsskåle fra søstrene.
Nej, det er ikke raketvidenskab at bore et hul i midten, fyrre en snor med en perle på igennem, men det ser fint ud skal jeg sige det selv.... Og hun blev glad for den, og da jeg senere på dagen fik en mms med et billede af et hyggeligt tebord, hvor skålen var indviget som sukkerskål, ja der blev jeg rigtig glad inden i.
Elsker at lave noget til andre og elsker lige så meget når de bliver glade for gaven og bruger den.

Ester's corner

Et lille kik på en del af Ester's corner, vi har ikke plasds til at lillesøster får sit eget værelse, derfor har hun fået et rimeligt stort hjørne i både soveværelset og stuen, samlet hedder det dog Ester's corner.
Hylden hænger over tremmesengen og i kasserne ( jep, velkomstgave fra bolig magasinet!!!) ligger legetøj til udskiftning og i "svampen" alt det der ekstra udstyr til puslebord og taske. Vores vægge er hårde som jegvedikkehvad så derfor står broderiet af danmark (det har ingen romantisk historie, er fundet på loppemarked og købt fordi det havde så fine farver, og motivet er lidt sjovt på en sær måde...) indtil videre stadig på hylden, sammen med andepigen, som også hang på Jonathans babyværelse.

Musikæblet er fra da jeg selv var lille, det er så fint og virker stadig delvist....
De små sælskindsluffer er fra farbrors Grønlandstur og en del af dåbsgaven, de er så søde at de bare måtte op og hænge til daglig beskuelse.

Indrømmet, halskæder og reflex er mine, her er endnu et punkt (blyanter og kuglepenne er et andet!!!) hvor jeg muligvis aldrig bliver ældre end 8 år! Jeg elsker plastik dims og fine farver, og alle disse er gaver fra den forgangne jul, den fine perlekæde er fra den store kusine i jylland og de andre fra mine dejlige børn, de havde selv laven den i laksfarve af fimo, og fået hjælp til at skrive på den. De er så fine og jeg ville egentlig gerne bruge dem dagligt, men Ester er endnu for lille til at kunne lade dem være...

Plastic Fantastic

Jeg tror at hvis den forgangne weekend skulle beskrives, ville det ikke være i rosende vendinger...

Mellemøresbetændelse (dobbelt!!!) og frembrud af tre tænder samtidig er grove sager for alle der er impliceret, så de mange planer jeg havde lagt for hvad jeg skulle bruge min alene lørdag på, røg mildest talt i vasken... 

Men midt i alt det temmelig sure, fik jeg tiltusket mig en time til at nusse med yderst kunstige blomster, gylden ståltråd og perler... Det var rigtig hyggeligt, jeg havde købt blomsterne engang i januar og resten havde jeg på "lager" så det var lige til at gå til og ideen havde jeg haft i hovedet i et stykke tid. Jeg ved ikke hvad det er der gør det, men jeg har en über blødt punkt når det kommer til kulørt plastik, mikset sådan her ja så bliver jeg altså glad i låget... Og disse blomster får nok også snart selskab af nogen flere, for der er stadig mange blomsterhoveder tilbage og der går let sport i at sidde og kombinere farver på perler, og hvis jeg ikke husker helt galt så har jeg nogen lysegrønne "krystal" perler der da også lige skal afprøves.

Hvor blomsterne helt skal hænge er endnu uvist, men de er så glade og forårsagtige at se på at jeg ved at stedet findes snart......

Jeg lavde en til Esters pusleplads uden ståltråd hun kunne rive sig på, det er ikke så pæn en afslutning der er på den nederste perle, men hun elsker den og det er det der betyder noget. Forgængeren var en lille papir fugl med et hjerte i næbet, fra Rie Elise Larsen den var hun også vanvittigt glad for så meget at den til sidst var krammet helt itu... Denne her er sikret en lidt længere levtid selvom den bliver krammet hårdt og flittigt...