tirsdag den 6. november 2012

Hjemmet med mælk og honning (og lego...)




Er på  forkant med julen...
Bare lidt endnu!
I går aftes blev der lavet fordej til honningkager, noget jeg aldrig har husket før! Og jeg glæder mig helt vildt til at prøve at bage dem.
Der er lavet to portioner, en til honning hjerter og en til honningsnitter, og selvom de ligger og ikke ser ud af noget særligt, så er jeg sikker på at det bliver det.

Jeg er også så småt i gang med julegaverne, min plan er at hækle seks ispinde, to mælkedrenge to jordbæris og to med chokolade, folde en æske der passer og lave en super fed etiket til at smække på, lige nu er der en færdig mælkedreng og det er jo en start!
Håber at være færdig med gaven når ugen er slut...

I dag har jeg trøste shoppet!
Jeg har deltaget i så mange giveaway's og vinder bare ikke.... Derfor købte jeg en ny bagebog og et glas hyacinter! Ikke at jeg tror at det får mit held til at vende, men fordi jeg trængte...

Jonathan er bidt af en gal legoklods!
Der ligger altid oceaner af lego på gulvet og kasser der er i gang og ikke må pakkes væk...
Han forsvinder helt når han bygger, og Ester tuller rundt om ham og bygger små mænd eller hapser andre smådele.
Hun har arvet noget af alt hans duplo, men hun er allerede godt i gang med det små!

Den smukke dreng har også brug for at dokumentere sine kreationer og dette er et udpluk af de ting han har lavet...
Det skal næsten lige siges, at han vælger lego ønsker ud fra hvilke klodser der er i pakken! Det bedste ved Hagrids hytte var den lysende klods som er i uvurderlig høj kurs!
Jeg har lige set at det til dec. bliver muligt at købe Hobbitten lego........
Ville ønske at jeg havde råd til at købe det hele til ham! Vi er halvt igennem bogen i lige nu og han er helt solgt (og mit moderhjerte er stolt!), vi har hentet en app til the pad (!) hvor vi følger med, men han ved godt at han ikke må se filmen endnu, men jeg glæder mig til at vise ham den, og selvfølgelig til at se den selv!



Robot... 




Et mega sejt fly...

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...