Tilbage igen.....

 

 

 

 

Det er ved at være længe siden jeg har været forbi bloggen, tiden løb lige pludselig hurtigere end forventet...

 

Så nu er både jul og nytår overstået og herhjemme er vi ved at få øjne igen, ikke fordi vi festede igennem til nytår.. Men mere fordi den lange ferie har lavet lidt uorden i rytmerne...

 

I december strikkede jeg som en gal for at blive færdig med en sweater til min far... Jeg nåede det og har svoret at jeg aldrig aldrig mere skal strikke en sweater på 14 dage og da slet ikke en med færøsk mønster med krydser og andet halløj på bærestykket.... (Mon det skal være et lille fortsæt?...)

 

En af mine gaver var et gave kort til denne skønne butik, så kunne jeg endelig komme ind og købe garnet til det tørklæde jeg længe har ville strikke til mig selv, det er det på det nederste billede...

Jeg er ikke nået langt... Men tilgengæld har jeg pillet det op og strikket det om virkelig mange gange!

Og turen derind var hyggelig og i selskab med en god strikkeveninde, der ikke nogen andre der gidder bruge en time på at vælge, vælge om og om igen og så lige skulle ha noget mere nu vi alligevel er herinde.... vi sluttede turen af med god te og endnu mere snak... Dejligt med et lille smut hjemmefra indimellem.

 

På de andre pinde er en lille bluse til Ester og det er et dejligt hovedet-under-armen strikketøj til de aftner hvor der ses tv samtidig... eller hvor jeg ikke har så meget koncentration tilbage, garnet er helt vildt lækkert og hvis jeg kunne købte jeg et kæmpe lager og strikkede kun til børnene af det.....

 

Forsinket men helhjertet godt nytår til alle...

 

 

 





 

 

 

Næsten som slik....

I denne weekend, blev jeg den heldige modtager af en stor portion fine gamle knapper... Og jeg glæder mig så meget til at tage dem i brug, men ligesom en god blandet pose slik er det ikke helt til at bestemme mig for hvor jeg skal starte!!!

Og eftersom jeg er mega kræsen når det kommer til knapper, er det fantastisk nu at eje en masse, der alle er rigtig fine.

Det var næsten som at være barn igen, og ha' fået lov til at kigge på knapper hos min mor el. farmor, alle de fine farver og former...

Jeg har allerede brugt en del tid på at løbe dem igennem igen i dag!



Ny buksedragt og pomponører, så er det  ikke svært at være mere lækker! Der er allerede klippet en del mere tøj, der lige nu ligger og venter på at jeg kommer forbi med fornyet energi...

Lidt weekend...

Egentlig var det meningen at der skulle gå et stykke tid før det var kagetid igen.... Det hold så indtil torsdag hvor vi skulle til fællesspisning på skolen, altså fire dage!
Det blev ikke det helt store udstyrsstykke, men bare en banankage med chokoladesnask og fint krymmel fra fødselsdagen... Den blev ret fin og hurtigt udnævnt til at være verdens største dougnut, hvilket jo er noget af en tilsnigelse, men 6-7 årige ved jo ikke bedre... Men den havde også både formen og pynten med sig...

Jeg fik tulipaner af min mor i sidste weekend, en blandet buket og de var så fine. Aller smukkest syntes jeg dog de er når de er lige ved at være helt færdige, det er lige der jeg har fanget disse... farverne var så intense og alle sorternes forskelle var så tydelige ( en af dem blev døbt den klammo larve, af sønnen, og med rette bladene lignede store tykke larver!).

Min dukke har fået sit hoved, her set i profil... bare det snart var lørdag.....

Hemmelighedernes bog...

Forrige jul var jeg den heldige modtager af denne bog, lavet af Jonathan med lidt hjælp af Maria.
Den er lavet med massere af kærlighed og fint dekorerede sider. Han kæmpede bravt for at holde på hemmeligheden, og det var da ikke meget han fortalte om bogen...
Den er lavet til at indeholde alle de bedste opskrifter (på kage... og lidt brød!) og jeg er uendeligt glad for den, det er noget helt særligt at finde den frem og lede efter det jeg skal bruge, den er fin og skæv og jeg knus elsker den.
Den har været en del i brug her på det sidste, og jeg kan se stoltheden i ham når jeg bruger den. Da der er flest sorte sider i bogen, fik jeg naturligvis en pen med hvidt blæk... Betænksom lille fyr......

Massere at glæde sig til...

I går kom de første jordbær i kasserene, de er rigtig røde og smager og dufter helt rigtigt, det var den lækreste eftermiddagsmums vi kunne tænke os. Samtidig var det et skønt vink om at nu er det snart for alvor tid til at kravle ud af de uldne sokker og få luft til tærene .

Solskinnet nød jeg på vej ned til boghandleren hvor jeg havde betilt dukkebogen, for snart et godt stykke tid siden meldte jeg mig til dukke workshop hos hende her og hende her, og nu er jeg begyndt at forberede mig selvom det først er i April.

Jeg glæder mig så meget og har allerede tænkt at det da kunne være hyggeligt at sy lidt tøj på forhånd...

Garnet har jeg fået til min fødselsdag, det er ganske tyndt og rigtig fint, jeg har endnu ikke bestemt mig for hvad det skal bruges til, men det kommer nok.

Ester's corner

Et lille kik på en del af Ester's corner, vi har ikke plasds til at lillesøster får sit eget værelse, derfor har hun fået et rimeligt stort hjørne i både soveværelset og stuen, samlet hedder det dog Ester's corner.
Hylden hænger over tremmesengen og i kasserne ( jep, velkomstgave fra bolig magasinet!!!) ligger legetøj til udskiftning og i "svampen" alt det der ekstra udstyr til puslebord og taske. Vores vægge er hårde som jegvedikkehvad så derfor står broderiet af danmark (det har ingen romantisk historie, er fundet på loppemarked og købt fordi det havde så fine farver, og motivet er lidt sjovt på en sær måde...) indtil videre stadig på hylden, sammen med andepigen, som også hang på Jonathans babyværelse.

Musikæblet er fra da jeg selv var lille, det er så fint og virker stadig delvist....
De små sælskindsluffer er fra farbrors Grønlandstur og en del af dåbsgaven, de er så søde at de bare måtte op og hænge til daglig beskuelse.

Indrømmet, halskæder og reflex er mine, her er endnu et punkt (blyanter og kuglepenne er et andet!!!) hvor jeg muligvis aldrig bliver ældre end 8 år! Jeg elsker plastik dims og fine farver, og alle disse er gaver fra den forgangne jul, den fine perlekæde er fra den store kusine i jylland og de andre fra mine dejlige børn, de havde selv laven den i laksfarve af fimo, og fået hjælp til at skrive på den. De er så fine og jeg ville egentlig gerne bruge dem dagligt, men Ester er endnu for lille til at kunne lade dem være...

En af de mange, dejlige julegaver, jeg var så heldig at få i år. Jeg glæder mig til at fylde den med alle mulige og umulige ting og sager.