tirsdag den 29. januar 2013

Det er ikke med min gode vilje....

I dag må jeg undvære strikkedullerne!
Det hedder strikkeklubben herhjemme...
Jeg har stadig sindssyge mødetider og min lille kylling, kan ikke undvære mig når jeg endelig er hjemme igen og ja jeg går og længtes efter dem begge når jeg er væk!...
Og i dag ville de IKKE puttes, så det trak ud og til sidst var der ikke nogen grund til at tage afsted...
Så idag strikkes der ved spisebordet, min skønne dreng spørg efter sin sweater så jeg må jo hellere komme i hug!



lørdag den 26. januar 2013

Rosinen i pølse enden...

Så ikke mere på papiret...
Nu skal de "bare" syes færdig!

Lidt nyt med nål og tråd....

Startede morgenen med tre nye designs til suttesnore....
Og der er endnu en på papiret, fantastisk som en pludselig indskydelse kan formere sig...

torsdag den 24. januar 2013

En kærlighedshistorie...

 

Nu er det ikke kærligheds historier jeg skriver mest....

Eller er det? Når jeg fortæller om en aften med te, en lille kage og en bog kun i selskab med min store dreng, så er det jo en kærligheds historie... den ender oven i købet i et kys, ikke et af de hede men et varmt godnat et af slagsen... Det er da kærlighed!

En af mine andre kærligheder (hedder det det?) er at bage, som i jo nok har opdaget så elsker jeg at bage og lige nu i skrivende stund, er der endnu et forsøg på Henriettes æblekage der står i sin form og venter på at være kold nok til at blive lukket ud... Den er afprøvet før, og den driller men denne gang ser det ud som om jeg har knækket koden, lækker ser den ud!

Og så er der disse tre små herligheder...
Den første med vanilje er den originale fra Meyers bagebog, den er fantastisk og bagt flere gange uden nogen klager, de to andre er varianter jeg har fiflet mig frem til...

Særligt udgaven med pecannødder i karamel af ahornsirup og med (et strejf af) appelsin er i høj kurs lige nu, den er varm og krydret i smagen. Ideen til den kom juleaften, da jeg sad og spiste en rå grønkåls salat med glaserede nødder...
Og nu hvor jeg var igang blev det også til en portion med tørrede hindbær og citron tænker at den er god til den grønne te med citron fra pukka som jeg er blevet så glad for... (Det gør de...)

Jeg kan kun opfordre til at prøve denne opskrift med det samme, småkager hører ikke kun julen til...

Den originale med vanilje:
ca. 60 stk.
1 vaniljestang
160 g. sukker
200 g. hvedemel
140 g. koldt smør i tern
50 g. mandelmel
1 knsp. fint salt
1 æg

Skrab vaniljekorn ud på et spækbrædt og hæld to skefulde af sukkeret over og "masser" det sammen.
Bland mel og det koldesmør sammen til det ligner revet parmesan (evt. i rørkeddel med spartlen på) tilsæt mandelmel, vaniljesukkeret,sukkeret og salten bland det godt og tilsæt det ægget og rør/ælt til dejen er samlet og ensartet.
del dejen i to og rul hver stykke til en pølse der pakkes ind i film eller madpapir og lægges i enten fryser eller køleskab. De skal være HELT kolde inden de kan skæres...
Når de så er kolde skal de skæres i tynde skiver lægges på bageplader beklædt med bagepapir. De flyder lidt ud under bagningen så hold lidt afstand, så du ikke ender med en stor kage!
De skal bages i en 180 grader varm ovn i ca. 6-8 min. De må ikke blive for mørke så bliver de bitre...
køl dem af på en rist og lav en kande kaffe eller te...

Den med hindbær,citron og vanilje

En portion af den originale dej!
30 g. tørrede hindbær
skal af en citron

Hak hindbærene groft og riv skallen af citronen fint, bland begge dele i dejen sammen med sukkeret.

Skær kagerne med en brødkniv, det gør det lettere at komme igennem de stykkerne af tørrede bær.

Dem med pecan, ahorn og appelsin.

Inden du laver dejen skal du lave en karamel af:

50 g. groft hakkede pecannødder
100 g. ahornsirup
20 g. smør

Alle ingredienserne hældes i en lille kasserolle og koges til en brun og meget tyktflydende masse, pas på at nødderne ikke brænder på, så bliver det bittert, når karamellen er klar skal den køles af på en bageplade med papir.
Når det er koldt hakkes den fint, men ikke i smadder (!)
Nu kan du lave en dej af:

160 g. sukker
200 g. hvedemel
140 g. koldt smør
50 mel af fint hakkede pecannødder
1 knsp. fint salt
1 æg '
skal af en halv appelsin
Karamellen der lige er hakket...

Fremgangs måden er ligesom den originale karamel og skallen tilsættes sammen med sukkeret. Denne dej er helt klart nemmest at skære frossen og med brødkniv ellers vil den gerne smuldre... De er ikke kønne men de smager fantastisk...

Der er givet grønt lys fra meyers til at jeg bringer opskriften....

onsdag den 23. januar 2013

GIVE AWAY



Vinderen er udtrukket...

Jeg har været vild med denne sparebøsse i lang tid!
Ikke fordi jeg har en "ting" med sparebøsser, eller er særligt god til at spare...
Den er bare så flot og nu har jeg endelig bestil en, ja faktisk har jeg bestilt to...
For min tanke er, at jeg da frygtelig godt kunne tænke mig, at sende sådan en af mine faste læsere, ikke mindst fordi at den ud over at være fin, kan stå hos drenge, piger, store og små...
Ligesom sidste gang jeg lavede en give away, havde jeg en mange tanker om hvordan jeg skulle lægge det der med lodderne...Men jeg er endt på at det denne gang bliver sådan her:
1 lod:
Læg en kommentar og bliv fast læser, husk at lægge en mail adresse, hvis du ikke har en blog hvor jeg kan finde den.
3 lodder:
Læg en kommentar, bliv fast læser og link fra din blog

Håber at i har lyst til at være med..

Vinderen findes d. 23 feb.

Jeg skriver mail til vinderen, og hvis der ikke svares inden for tre dage finder jeg en ny vinder. 


Ikke bare en almindelig Onsdag morgen....

For i dag er det min fødselsdag...

Og at blive vækket af en familie der har lavet morgenbord og friskbagte boller, kaffe og pakker er altså en god start på dagen...

Her er noget af det der blev åbnet, pakken med mint/ingefær pastiller har Pelle selv købt til mig for egne penge... (Blev jeg rørt? Jep!) og stakken med hjemmestikkede karklude fik jeg af Esters dagpleje (kunne jeg linke fra the pad, ville der være et lige her... Og det ville føre til solstraale.blogspot.com ).

Har selv en fødselsdags ting i ærmet, men mere om det senere...

tirsdag den 22. januar 2013

Lige en mere i denne omgang...

 
 
 

Måske kan du huske at jeg juleaften fik startet en cardigan op imens Ester sad og sov?
Den har været færdig i tre uger nu, den manglede kun lige knapperne....

Og det tog så to uger at sætte dem i! Men det blev gjort i strikkeklubben i tirsdags og nu en uge efter er det nogen lunde lykkedes mig at tage et billede af den på den unge dame...

Det er ikke blevet klassisk fede billeder... Men her er de!
Blusen er nok den første jeg har lavet hvor jeg har fulgt opskriften helt slavisk, ned til detaljen om hvilken farve og hvilket garn der skulle bruges...

Det var lidt kedeligt, men den er faktisk rigtig sød og fin nok til en kold vintermorgen, selvom ønsket var at være nøgen!

Hvem sagde selvstændigheds periode?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...