Om at vælge side...

For små fjorten dage siden, var jeg inviteret til et skønt arrangement i indre by. Det var en aften helliget økologi, smag og sommermælk....

Både økologi og smag er noget jeg har stor interesse i og en ok stor viden om!
Men indrømmet, det var rigtig længe siden at jeg bare havde fået et helt almindeligt glas kold mælk! ikke at vi ikke har det i køleskabet, det har vi, men min mælk ryger i kaffen og ikke engang der, må der komme for meget i!

Ikke at jeg ikke kan li' mælk, det kan jeg faktisk godt! Men sådan er det bare blevet...

Mælken herhjemme er stort set altid økologisk det samme gælder for mel og gryn, det meste frugt, grønt og æg.
Det er alle ting vi bruger meget af og derfor betyder det rigtig meget, for os at det er så rene produkter som muligt. Men det ville jo så også være der at vi kunne spare rigtig meget hvis vi kun gik efter prisen.... Og jo indrømmet jeg kan godt blive fælt provokeret over at stå ved en kølemontre og se hvor stor forskel der er på prisen for en liter mælk, det syntes ikke rimeligt at samme produkt skal være prissat så forskelligt...

Men det er jo lige det! Det er ikke det samme produkt, den konventionelle mælk er fra en ko der står i en stald året rundt og spiser det samme fodder hver dag. Den ændre sig aldrig, den udvikler sig ikke... Mælken med det lille røde Ø ændre sig efter hvad koen spiser på marken, fra den glad danser ud af stalden i april til den må sættes ind i læ igen i oktober. Derfor ændrer smagen i mælken sig hen over sommeren og har langt flere smags nuancer end den anden mælk, det samme sker også med smørret, yogurten, osten, fløden og alle de andre herligheder fra den græssende ko... Og så er der hele dyreveldfærds problematikken som jeg ikke vil gå ind i her.

Så kom vi jo til det med smagen, det er jo så individuelt som det kan være. MEN smag er også virkelig interssant og der er ingen tvivl om at jo bedre noget smager, jo mere interessant er det og jo mere vil vi havde mere af det. Ligesom det  heller ikke er en nyhed, at der er visse smage der passer bedre sammen end andre. Og hvorfor så ikke vælge det det smager af mere i både bogstaveligste forstand og i den overførte betydnig?

Denne aften, blev der indimellem serveret lidt lækkert, der altsammen var afstemt smagsmæssigt til at blive serveret med en passende mælk!
Det var ret sjovt at se den velkendte vinmenu, udskiftet med en mælkemenu, men det fungerede skønt og var lækkert, jeg har faktisk haft lyst til mælk siden den aften, sådan on the rocks... uden kaffe! Og selvom min indre skeptiske stemme hurtigt svarede: Hvad mener du? Da vi blev bedt om at SMAGE på mælken, ikke drikke den, men smage den... Jeg gjorde det og resultatet var lidt af en oplevelse... Prøv det, og man må gerne drikke mælken bagefter.......

Jeg gik klogere og glad, fra en god aften, fyldt op med mere og ny viden og to nye bekendtskaber... Og siden da er der blevet smagt og nydt mange af de lækre produkter vi fik med os ds vi gik... Det sidste smør kom på bollerne vi fik til morgenmaden, og det var skønt, gult og lige som vi god kan li' det.

Jeg vil slutte af med at konkludere at jeg holder mig til øko mælken, og vil fortsætte med at skænke mig et glas indimellem og nyde det og smage det, ikke kun fordi jeg så har god samvittighed, men også fordi jeg vil blive bedre til at finde de forskellige smagsnuancer. Og en dag jeg måske så finder svaret, på hvor den lighed der må være mellem stærk lakrids og mælk er, for det er den, der gør at det bare smager så godt sammen...

 

Om at lukke bybørn på græs....

Om foråret danser køerne når de lukkes ud på græsset, efter en lang vinter i en varm staldbygning.
I efteråret gjorde mine børn det samme... ikke at vi har dem i en staldbygning og lukker dem inde hele vinteren...
Men vi bor i byen og derfor er det jo den vi bruger, og fordi vi ikke har bil, kommer vi ikke så meget ud af byen.

Men i år var vi med svigerfamilien på besøg på Fuglebjerggård, vi skulle plukke lidt æbler og gå en tur på gården.

Allerede da vi var kommet ud af bilen var Pelle solgt, aijj mor bare vi boede her...
Vi var ikke engang nået igennem porten!

Men der er altså også hyggeligt, de lyserøde bygninger de halvvilde planter og ikke mindst alle de nuttede kattekillinger, der var så kælne og uimodståelige.... kun Ester var lidt forbeholden over for dem, men hun endte alligevel med at løsne op da der var gået lidt tid.

Vi plukkede æbler og gik rundt i haven, egentlig en smule grænseoverskridende, men også helt fantastisk, der var så mange små hjørner med en bænk, en lille krog med en vin eller andet blomstervæld, vi handlede lidt i butikken og fik en kop kaffe og et stykke æblekage der selvfølgelig smagte helt fantastisk..

Men størst af alt var nok den barnlige glæde vores store dreng lyste af, hvad der tændte hans lys ved jeg ikke, men han gik bare rundt og hyggede sig. Vi brugte fire timer deroppe og det var hvert minut værd..
Han gik rundt og klappede katte og kiggede på det hele og flere gange måtte jeg forsikre ham om at vi godt kunne blive indtil de skulle lukke.

Lastet med æbler og andet godt kom vi trætte hjem efter en dejlig dag sammen, vi forsikrede hinande om at vi helt sikkert skulle derop til julemarkedet, vi havde ikke fået helt nok.

Vi kom også afsted til julemarkedet og det var lige så fantastisk. Jeg har ikke haft tiden til at loade billederne derfra endnu, men de kommer en anden dag.

Og måske vi næste år kan få mulighed for at tage på en bondegårdsferie? Vi vil i hvertfald undersøge det lidt nærmere.

Og burde det ikke give lidt mere credit?

 

 



 



I forrige weekend, var jeg til et helt vildt hyggeligt strikke arrangement.
Det var yderst tiltrængt da jeg i den sidste tid ikke helt har haft tid til min tirsdags strikkeklub og har savnet den helt vildt.

Jeg startede godt nok med en strikke krise.
Jeg havde ikke rigtig noget at strikke på og det er jo alligevel ikke helt rigtigt!
Der var et tørklæde på pindende, det har der været i lang tid, ja faktisk siden januar....
Det var bare ikke rigtigt, det så ikke ud som jeg gerne ville have det til og jeg brugte derfor ca. to af de kostbare timer på at spekulere i om det skulle pilles op eller om jeg skulle fortsætte...

Det blev dog også til en del andre tanker, en af dem har bidt sig godt og grundigt fast. og med risiko for at blive godt og grundigt misforstået, våger jeg dog pelsen og lufter den her...

Som jeg sad der og kiggede på disse enormt dygtige og produktive damer, tænkte jeg på hvordan kan det være, at det tit sker at i det øjeblik jeg trækker et strikketøj op af tasken, får sat et halvkikset og farmor agtigt klistermærke klasket i panden? Ikke af de andre strikke duller, men af mange andre i omgangskredsen (eller bussen), måske er det bare en følelse, men den kommer jo et sted fra.

Hvorfor kan det være at det er mere anset at kunne gå ud og købe det sidste nyeste nye, end at skabe sit eget? Vi skal ikke langt tilbage i tiden før det var helt uundværligt at kunne et eller flere håndarbejder, nu er det for det meste bare lidt nørdet! Med mindre det er fra sidste nye dille..

Måske er det fordi jeg er en af de strikkende, at jeg syntes at det er ærgeligt at det ikke er mere anset. Ikke kun med hensyn til strik. Jeg oplever tit at når noget er hjemmelavet, det være sig ligemeget om det er stikket eller syet, så har det ikke nogen nævneværdig værdi, jeg forstår bare ikke hvorfor! tit ligger der rigtig meget tid og mange tanker bag.

Selvfølgelig er det også et spørgsmål om smag, jeg forventer ikke at alle skal falde i svime hver gang noget tages af pindende, for vi er forskellige og så igen lige netop derfor er det jo et fantastisk argument for bla. at strikke selv, så får du det så det lige passer i lige den farve du gerne vil ha'.

Jeg er godt klar over at, kan du købe alt betyder det at du har penge og det er li med status....
Men ligger det på linie at købe smukt og blødt cashmere garn og strikke en cardigan eller at gå ind i Chanel og købe en færdig cardigan? prisen kan meget vel være det samme, men jeg tror ikke at der er mange der ville kunne forstå købet af garn. Der er større signalværdi i en købt cardigan end i en håndstrikket der er tilpasset den er skal have den på....
Og burde det ikke give lidt credit at være i stand til at skabe en ulden tråd om, til den smukkeste bluse eller sjal? Det er selvfølgelig også en mulighed at jeg bare ikke kender så mange af de mennesker der sætter pris på en hjemmelavet gave, det kan jeg ikke udelukke.

Men alligevel føles det lidt forkert.
Lidt ligesom det der dumme tørklæde der ikke var helt rigtigt, og som endte sine dage, lige der i stuen mellem de dygtige kvinder der strikkede og snakkede løs.
Det genopstod dog igen kort efter og er også allerde færdigt.

Hermed ikke sagt at alle kvinder skal tilbage til kødgryderne og når de er færdige der, strikke alle familiens sokker og underhylere. Jeg håber at i kan følge min tanke og ikke er blevet stødt, det var aldrig min mening. Jeg er godt klar over at der var en kort periode hvor det var trendy at strikke og fint med det. Men trends bliver jo umoderne igen og så er vi jo lige vidt... For skal man som person følge med i moden inden for tøj, sko, makeup, bolig, musik, rejsemål og nu også håndarbejde så bliver det måske lidt overvældende tænker jeg...

Og selvfølgelig skal jeg prøve at folde lidt papirsløjfer eller noget andet i origamipapir, men jeg vil vedligeholde det andet jeg også kan også selvom det må betyde at jeg bliver lidt famset...(heldigvis var min farmor en skøn kvinde).

Og det er også lykkedes nogen at slå rigtig godt igennem bla. via deres blogs, og det syntes jeg er helt fantasisk og en snert af mig ville da helt ærliogt også ønske at det var mig, jeg har bare ikke helt nok at byde på endnu.
Og alle de andre dygtige og lige så fantastiske kvinder og mænd.... hvad med dem? Jeg syntes at de er seje og håber at de fortsætter deres virke, og alle jer der ikke lige strikke eller syr allier jer med nogen der kan måske kan i få et fedt samarbejde omkring en kjole, bluse eller den hue du altid har ønsket dig og aldrig har fundet...

Jeg håber at det vil lykkedes mig at lære lidt fra mig til mine børn, så de også kan give videre engang og vi kan holde det hjemmestikkede hjul kørende.

Nu håber jeg ikke at det er lykkedes mig at trampe nogen over tærene.

Det var nemlig slet ikke min mening.



 

Intet er så skidt.....

At det ikke er godt for noget! Eller kan blive godt igen....

Og i sidste uge åbnede jeg op og fortalte om den situation vi står i lige nu... Dagen efter fik jeg (uafhængigt af blogindlæg)  tilbud om at komme og sige hej på en klub her i nærheden, selvfølgelig vill jeg det og i mandags var jeg til min første jobsamtale i mange år, og to timer senere blev jeg ringet op at jobbet var mit!

Lykke...

Så nu glæder jeg mig til fredag hvor jeg skal starte på job, det er gået meget stærkt og jeg er vist heller ikke helt med, men jeg glæder mig rigtig meget.

Og tusind tusind tak for jeres søde og opmuntrende komentarer til mit sidste indlæg, det varmede og gjorde mig rigtig glad.

Jeg har også så småt fået blogge lysten tilbage og jeg glæder mig allerede til at komme rigtigt igang igen...

Håber at i har tid og mulighed for, at nyde det smukke efterår vi har lige nu.





 

Jeg har længe været væk fra bloggen og blogland i det hele taget, kun nogen få besøg er det blevet til og ikke mange indlæg fra min side.

Der har været flere grunde til det, en af de helt simple er at Instagram har sneget sig ind i min hverdag, det er let og hurtigt og meget lettere at komunikere over, dejligt og praktisk...!

En lidt dybere og mere dyster grund er at al min jobsøgning ikke har givet pote, det er så opslidende og deprimerende og det endte med at fylde hele min hverdag og mit hoved indtil d. 7.7 der blev det bare sort... Det var min skærings dag for hvornår jeg havde brugt de sidste dagpenge... Og hvad skulle der så ske?

Det har været mere end hvad jeg har kunne klare, jeg er ikke alene, hvad skulle jeg gøre for at min familie ikke blev splittet og hvad med lejligheden? den havde vi ikke råd til, alle disse tanker og flere til løb om kap i mit hoved, der var ingen vinder, de løb bare hurtigere og hurtigere til jeg til sidst var helt svimmel.
Jeg begyndte at skippe min hyggestrikke aften om tirsdagen og lukke folk jeg ellers holder af ud og væk. Ja, jeg har nok ikke været særlig hyggelig og selskabelig for nogen, at være sammen med, heller ikke mig selv.

Og hvad så nu? Jeg har ikke fået job endnu, men jeg håber virkelig at det snart sker! Jeg fandt en redningsplanke der kan holde indtil starten af januar! Efter det ved jeg ingenting..
Økonomien er strammere end stram, men vi klarer den så godt vi kan.

Vi har stadig vores lejlighed, og jeg er ikke så fustreret, at være sammen med mere og jeg er da også begyndt at bruge facebook lidt igen. Vennerne mangler jeg stadig at få fat i og jeg skal da også overtale mig selv til at komme afsted om tirsdagen, men for det meset lykkedes det.

Midt i dette lidt sørgelige søle har jeg dog holdt fast i min kreative side, det har været det og min lille familie der holdt mig med hovedet over vandet. Så der er så mange ting der er sket i løbet af den første del af året og lavet siden sommer som jeg ikke har fået delt, men er det ikke sådan at, the best is yet to come? Det håber jeg inderligt.

Nu har jeg delt lidt mere af mig selv end jeg plejer, det har ikke været helt let og selvom meningen med bloggen har aldrig været at den skulle være holdeplads for sure sokker, brok eller andet i den boldgade! Havde jeg dog også brug for at lette mit hjerte, da det har været noget tungt...



 

Det er længe siden jeg har været herinde. Det er ikke fordi lysten har manglet, men mere fordi der er sket så mange ting og ikke alt har været lige godt..! 

Så jeg har været nede og vende en tur i mørket, men håber at det snart vender og jeg kommer op i lyset igen. 

En af de positive ting, er at det marked jeg har arrangeret faktisk bliver til noget! Og det er i morgen det skal stå sin prøve om det var arbejdet værd! Jeg har også brugt en god portion tid på at lave ting til markedet da jeg selv har en stand... 

Jeg glæder mig og har mindst 1000 sommerfugle i mave lige nu! 

Alt er pakket, mærket og klar! 

Vi ses på den anden side... 

?