søndag den 14. september 2014

Om at vælge side...



For små fjorten dage siden, var jeg inviteret til et skønt arrangement i indre by. Det var en aften helliget økologi, smag og sommermælk....

Både økologi og smag er noget jeg har stor interesse i og en ok stor viden om!
Men indrømmet, det var rigtig længe siden at jeg bare havde fået et helt almindeligt glas kold mælk! ikke at vi ikke har det i køleskabet, det har vi, men min mælk ryger i kaffen og ikke engang der, må der komme for meget i!

Ikke at jeg ikke kan li' mælk, det kan jeg faktisk godt! Men sådan er det bare blevet...

Mælken herhjemme er stort set altid økologisk det samme gælder for mel og gryn, det meste frugt, grønt og æg.
Det er alle ting vi bruger meget af og derfor betyder det rigtig meget, for os at det er så rene produkter som muligt. Men det ville jo så også være der at vi kunne spare rigtig meget hvis vi kun gik efter prisen.... Og jo indrømmet jeg kan godt blive fælt provokeret over at stå ved en kølemontre og se hvor stor forskel der er på prisen for en liter mælk, det syntes ikke rimeligt at samme produkt skal være prissat så forskelligt...

Men det er jo lige det! Det er ikke det samme produkt, den konventionelle mælk er fra en ko der står i en stald året rundt og spiser det samme fodder hver dag. Den ændre sig aldrig, den udvikler sig ikke... Mælken med det lille røde Ø ændre sig efter hvad koen spiser på marken, fra den glad danser ud af stalden i april til den må sættes ind i læ igen i oktober. Derfor ændrer smagen i mælken sig hen over sommeren og har langt flere smags nuancer end den anden mælk, det samme sker også med smørret, yogurten, osten, fløden og alle de andre herligheder fra den græssende ko... Og så er der hele dyreveldfærds problematikken som jeg ikke vil gå ind i her.

Så kom vi jo til det med smagen, det er jo så individuelt som det kan være. MEN smag er også virkelig interssant og der er ingen tvivl om at jo bedre noget smager, jo mere interessant er det og jo mere vil vi havde mere af det. Ligesom det  heller ikke er en nyhed, at der er visse smage der passer bedre sammen end andre. Og hvorfor så ikke vælge det det smager af mere i både bogstaveligste forstand og i den overførte betydnig?

Denne aften, blev der indimellem serveret lidt lækkert, der altsammen var afstemt smagsmæssigt til at blive serveret med en passende mælk!
Det var ret sjovt at se den velkendte vinmenu, udskiftet med en mælkemenu, men det fungerede skønt og var lækkert, jeg har faktisk haft lyst til mælk siden den aften, sådan on the rocks... uden kaffe! Og selvom min indre skeptiske stemme hurtigt svarede: Hvad mener du? Da vi blev bedt om at SMAGE på mælken, ikke drikke den, men smage den... Jeg gjorde det og resultatet var lidt af en oplevelse... Prøv det, og man må gerne drikke mælken bagefter.......

Jeg gik klogere og glad, fra en god aften, fyldt op med mere og ny viden og to nye bekendtskaber... Og siden da er der blevet smagt og nydt mange af de lækre produkter vi fik med os ds vi gik... Det sidste smør kom på bollerne vi fik til morgenmaden, og det var skønt, gult og lige som vi god kan li' det.

Jeg vil slutte af med at konkludere at jeg holder mig til øko mælken, og vil fortsætte med at skænke mig et glas indimellem og nyde det og smage det, ikke kun fordi jeg så har god samvittighed, men også fordi jeg vil blive bedre til at finde de forskellige smagsnuancer. Og en dag jeg måske så finder svaret, på hvor den lighed der må være mellem stærk lakrids og mælk er, for det er den, der gør at det bare smager så godt sammen...





 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...