tirsdag den 29. januar 2013

Det er ikke med min gode vilje....

I dag må jeg undvære strikkedullerne!
Det hedder strikkeklubben herhjemme...
Jeg har stadig sindssyge mødetider og min lille kylling, kan ikke undvære mig når jeg endelig er hjemme igen og ja jeg går og længtes efter dem begge når jeg er væk!...
Og i dag ville de IKKE puttes, så det trak ud og til sidst var der ikke nogen grund til at tage afsted...
Så idag strikkes der ved spisebordet, min skønne dreng spørg efter sin sweater så jeg må jo hellere komme i hug!



lørdag den 26. januar 2013

Rosinen i pølse enden...

Så ikke mere på papiret...
Nu skal de "bare" syes færdig!

Lidt nyt med nål og tråd....

Startede morgenen med tre nye designs til suttesnore....
Og der er endnu en på papiret, fantastisk som en pludselig indskydelse kan formere sig...

torsdag den 24. januar 2013

En kærlighedshistorie...

 

Nu er det ikke kærligheds historier jeg skriver mest....

Eller er det? Når jeg fortæller om en aften med te, en lille kage og en bog kun i selskab med min store dreng, så er det jo en kærligheds historie... den ender oven i købet i et kys, ikke et af de hede men et varmt godnat et af slagsen... Det er da kærlighed!

En af mine andre kærligheder (hedder det det?) er at bage, som i jo nok har opdaget så elsker jeg at bage og lige nu i skrivende stund, er der endnu et forsøg på Henriettes æblekage der står i sin form og venter på at være kold nok til at blive lukket ud... Den er afprøvet før, og den driller men denne gang ser det ud som om jeg har knækket koden, lækker ser den ud!

Og så er der disse tre små herligheder...
Den første med vanilje er den originale fra Meyers bagebog, den er fantastisk og bagt flere gange uden nogen klager, de to andre er varianter jeg har fiflet mig frem til...

Særligt udgaven med pecannødder i karamel af ahornsirup og med (et strejf af) appelsin er i høj kurs lige nu, den er varm og krydret i smagen. Ideen til den kom juleaften, da jeg sad og spiste en rå grønkåls salat med glaserede nødder...
Og nu hvor jeg var igang blev det også til en portion med tørrede hindbær og citron tænker at den er god til den grønne te med citron fra pukka som jeg er blevet så glad for... (Det gør de...)

Jeg kan kun opfordre til at prøve denne opskrift med det samme, småkager hører ikke kun julen til...

Den originale med vanilje:
ca. 60 stk.
1 vaniljestang
160 g. sukker
200 g. hvedemel
140 g. koldt smør i tern
50 g. mandelmel
1 knsp. fint salt
1 æg

Skrab vaniljekorn ud på et spækbrædt og hæld to skefulde af sukkeret over og "masser" det sammen.
Bland mel og det koldesmør sammen til det ligner revet parmesan (evt. i rørkeddel med spartlen på) tilsæt mandelmel, vaniljesukkeret,sukkeret og salten bland det godt og tilsæt det ægget og rør/ælt til dejen er samlet og ensartet.
del dejen i to og rul hver stykke til en pølse der pakkes ind i film eller madpapir og lægges i enten fryser eller køleskab. De skal være HELT kolde inden de kan skæres...
Når de så er kolde skal de skæres i tynde skiver lægges på bageplader beklædt med bagepapir. De flyder lidt ud under bagningen så hold lidt afstand, så du ikke ender med en stor kage!
De skal bages i en 180 grader varm ovn i ca. 6-8 min. De må ikke blive for mørke så bliver de bitre...
køl dem af på en rist og lav en kande kaffe eller te...

Den med hindbær,citron og vanilje

En portion af den originale dej!
30 g. tørrede hindbær
skal af en citron

Hak hindbærene groft og riv skallen af citronen fint, bland begge dele i dejen sammen med sukkeret.

Skær kagerne med en brødkniv, det gør det lettere at komme igennem de stykkerne af tørrede bær.

Dem med pecan, ahorn og appelsin.

Inden du laver dejen skal du lave en karamel af:

50 g. groft hakkede pecannødder
100 g. ahornsirup
20 g. smør

Alle ingredienserne hældes i en lille kasserolle og koges til en brun og meget tyktflydende masse, pas på at nødderne ikke brænder på, så bliver det bittert, når karamellen er klar skal den køles af på en bageplade med papir.
Når det er koldt hakkes den fint, men ikke i smadder (!)
Nu kan du lave en dej af:

160 g. sukker
200 g. hvedemel
140 g. koldt smør
50 mel af fint hakkede pecannødder
1 knsp. fint salt
1 æg '
skal af en halv appelsin
Karamellen der lige er hakket...

Fremgangs måden er ligesom den originale karamel og skallen tilsættes sammen med sukkeret. Denne dej er helt klart nemmest at skære frossen og med brødkniv ellers vil den gerne smuldre... De er ikke kønne men de smager fantastisk...

Der er givet grønt lys fra meyers til at jeg bringer opskriften....

onsdag den 23. januar 2013

GIVE AWAY



Vinderen er udtrukket...

Jeg har været vild med denne sparebøsse i lang tid!
Ikke fordi jeg har en "ting" med sparebøsser, eller er særligt god til at spare...
Den er bare så flot og nu har jeg endelig bestil en, ja faktisk har jeg bestilt to...
For min tanke er, at jeg da frygtelig godt kunne tænke mig, at sende sådan en af mine faste læsere, ikke mindst fordi at den ud over at være fin, kan stå hos drenge, piger, store og små...
Ligesom sidste gang jeg lavede en give away, havde jeg en mange tanker om hvordan jeg skulle lægge det der med lodderne...Men jeg er endt på at det denne gang bliver sådan her:
1 lod:
Læg en kommentar og bliv fast læser, husk at lægge en mail adresse, hvis du ikke har en blog hvor jeg kan finde den.
3 lodder:
Læg en kommentar, bliv fast læser og link fra din blog

Håber at i har lyst til at være med..

Vinderen findes d. 23 feb.

Jeg skriver mail til vinderen, og hvis der ikke svares inden for tre dage finder jeg en ny vinder. 


Ikke bare en almindelig Onsdag morgen....

For i dag er det min fødselsdag...

Og at blive vækket af en familie der har lavet morgenbord og friskbagte boller, kaffe og pakker er altså en god start på dagen...

Her er noget af det der blev åbnet, pakken med mint/ingefær pastiller har Pelle selv købt til mig for egne penge... (Blev jeg rørt? Jep!) og stakken med hjemmestikkede karklude fik jeg af Esters dagpleje (kunne jeg linke fra the pad, ville der være et lige her... Og det ville føre til solstraale.blogspot.com ).

Har selv en fødselsdags ting i ærmet, men mere om det senere...

tirsdag den 22. januar 2013

Lige en mere i denne omgang...

 
 
 

Måske kan du huske at jeg juleaften fik startet en cardigan op imens Ester sad og sov?
Den har været færdig i tre uger nu, den manglede kun lige knapperne....

Og det tog så to uger at sætte dem i! Men det blev gjort i strikkeklubben i tirsdags og nu en uge efter er det nogen lunde lykkedes mig at tage et billede af den på den unge dame...

Det er ikke blevet klassisk fede billeder... Men her er de!
Blusen er nok den første jeg har lavet hvor jeg har fulgt opskriften helt slavisk, ned til detaljen om hvilken farve og hvilket garn der skulle bruges...

Det var lidt kedeligt, men den er faktisk rigtig sød og fin nok til en kold vintermorgen, selvom ønsket var at være nøgen!

Hvem sagde selvstændigheds periode?

mandag den 21. januar 2013

Det lykkedes...

Jeg fik lilleputten i sin nye bluse, og den er så god til hende! Yay....

Troede ikke at det ville ske, da hun er havnet i en periode hvor hun ikke vil ha' varmt tøj på! Hvem forstår det?







søndag den 20. januar 2013

Fantastiske søndag....


I dag har vi holdt fødselsdag, og det er gerne lig med massere af tid i køkkenet... Og en oven der kører flittigt.
Denne gang var ingen undtagelse... For det er en af de forberedelser jeg elsker aller mest.

Denne gang havde jeg kun to bage bøger med i køkkenet! Camilla Plums Sødt og Meyers bagebog...
Jeg har lavet kanelsnurre for aller første gang og de er skønne og smager helt fantastisk! Selvfølgelig skulle der være klassiske bløde boller og lagkagen havde jeg skiftet ud med Henriettes Æblekage, en kage der før har kikset fuldstændigt for mig, men som denne gang lykkedes... Det  er sin sag at pakke æblemos ind i en blød dej af nødder, men smagen og konsistensen er alt arbejdet værd...

Vi satsede på hyggeligt og afslappet eftermiddagskaffe som tema, og det var lige i øjet!

Der blev snakket drukket kaffe og varm kakao mens særligt snurrene fik ben at gå på, det er ikke sidste gang de skal sættes over.

Nu sidder jeg og tænker på om jeg skal invitere strikkedamerne, til rester og strik imorgen...

 

lørdag den 19. januar 2013

Stjerner, lakrids og stille lykke...

Torsdag eftermiddag da Jonathan kom hjem var han pissesur!
Vi havde aftalt at prøve opskriften på lakridscookies fra live på kastaniegården, men det gad han ikke...

Fint nok jeg gør det selv, nej ok jeg gider godt at skære lakridserne.. Han blødte op og vi hyggede mens vi bagte... Senere fortalte han at klassen havde været på besøg i skolens stjernerum, og om alt det de havde lært.

Efter maden gik vi ud og så på stjerner, på vores iPad ligger en app der hedder nigthsky den hjælper med at fortælle hvad der er satelitter,stjerner og planeter...
Så den røg under armen og med ud...

Det var en meget kold og smuk oplevelse og tænk lige uden for det vindue hvor Ester sov skinnende Vega, puslingens navnestjerne... Vi gik ind og drak aften te på værelset i lyset af han lommelygte med stjernehimmel... Mens vi googlede forskellige stjerne fænomener og solsystemer og spiste lakridscookies til... Naturligvis...



fredag den 18. januar 2013

Nu med opskrift...


På opfordring af flere af jer kommer der lige en opskrift på denne lille stribede sag...
Det er længe siden jeg faldt for denne model og har set den flere steder blandt andet her (tryk kun på linket hvis du er klar på at sukke dybt, længe og tit eller mangler smukke ting til ønskesedlen!)...

Dette er IKKE  opskriften fra det kit der kan bestilles på siden! Men et jeg selv har lavet ud fra et andet mønster med samme snit...

Stribet bluse á la sort lakrids...

Str. 2 ,4, 6.
100, 150,200 g. sort, 100,l50, 200 g. råhvid cool wool seta eller cool wool fra Lana Grossa.
Pinde nr. 4 og rundpind str. 4 på 60 cm.
Løbelængde 50 g.= ca. 140 m.
Strikke fasthed 22m /28m = 10x10 cm.

Ærmer og bærestykke.
Slå 59, 65, 71m. op med hvid tråd og strik i rib, 1v,1r to striber hvidt og to striber sort arbejdet igennem. Når ærmet måler 20, 22, 24 cm tages en maske af i hver side, dette gøres ialt fire gange på hver 10. pind. Strik til ærmet måler 40, 45, 55 cm. luk af efter en hvid stribe.
Strik nu endnu et ærme magen til.
 Den brede ende skal danne bærestykket, den smalle ærmet. Sy ærmet sammen til 15, 16, 17 cm. fra midten af bærestykket.

Læg de to ærmestykker så de ligger med midten af bærestykket mod hinanden. Tag nu rundpinden og saml masker op i kanten af bærestykket, der skal samles i alt 160, 170, 180 masker op. Jeg er startede midt på ryggen men tænker at det nok ville være smart at gøre under det ene ærme! Når alle masker er samlet op strikkes der (med det sorte garn først) rib 1v, 1r to striber sort og to striber hvid til kroppen måler 24, 26, 28 fra optagningskanten. Slut med en hvid stribe og luk af med hvidt i rib.
Hæft alle løse ender og luk blusen 4-5 cm oppe på ryggen. Så var det det!

håber at det gav mening, ellers skriv bare til mig... Jeg har strikket den i str.2 så der er garn anvisningen nok mest korrekt...

God strikke lyst...

torsdag den 17. januar 2013

strik strik og mere strik....



Der er lidt langt imellem indlæggene i øjeblikket, men der er bare ikke tid til alt det jeg gerne vil... Jeg er startet i praktik og det fylder alle mine dage og når jeg endelig når hjem er der så meget at nå... Ikke mindst de to dejlige unger vi har og lyset kl. 18 -19 stykker er ikke nævneværdigt fantastisk!!!

Men om ikke andet så er den lille stribede til Ester blevet færdig og den er lækker lækker lækker! Merinould og silke blød og dejlig... og for stor, så den får lige lov til at ligge lidt og vente på at hun indhenter den!

Den anden sweater er den jeg strikkede til min far til jul, jeg har brugt dette mønster og strikket den på lidt under 14 dage... Det var intensivt!
Han blev glad for den, men nænner ikke at bruge den, så vi skal vist lige ha en snak :-)

Ellers er der ikke mange nyheder herfra... Jo forresten, de grå sokker er strikket og sendt ud og jeg er startet på denne her til min smukke Pelle i farver han selv har valgt, den bliver lækker, sir det bare...

 

mandag den 14. januar 2013

Snack time...

Især mandage kræver en snack! Her er min... Om lidt er den tom!

Kaffen og den gode musik må jeg tænke mig til...

søndag den 13. januar 2013

Med min yndligsdreng på tur...


Sidste søndag smuttede Jonathan og jeg på tur sammen.

Vi kunne lige nå at besøge Shane udstillingen/workshoppen i Gammel Strands kunstudstilling...
Jeg havde egentlig tænkt at det skulle vi ha gjort i løbet af december, men tiden kom ikke rigtig til det, men det var nu heller ikke helt dumt at have til gode til en regnfuld januar dag.

Det var en fin udstilling og vi var meget begejstrede, og brugte lang tid derinde, ikke mindst i fatboys stolene mens vi hørte julekalender historie i hver vores sær hørebøffer. Der blev kigget, beundret og til sidst men ikke mindst kreeret (billederne af vores værker må lige vente lidt..) og så var vi heldige..
Pludselig stod han der Shane... Jonathans øjne var lige ved at hoppe ud af hulerne og han blev helt stiv... Det kunne næsten ikke blive meget bedre... Nogen gange betyder et hej bare meget mere end andre gange, og en til og fra hilsen bliver uvurderlig!

Da vi havde set hele udstillingen (også EXTRACT II på de to første plan) og limet og klippet det vi skulle gik turen ud i Københavns gader, vi var i LEGO shoppen hvor jeg trænede min tålmodighed og kiggede på ALT lego i butikken og gennemfølte alle miniseries posrene på jagt efter de helt rigitge figurer..
Vi sluttede af med is hos Paradis i Magasin, hvor der til hans store utilslørede glæde var smagsprøver på utroligt meget andet den dag...








 

torsdag den 10. januar 2013

Lidt december klip...


 
 
Det blev ikke til så frygtelig meget herinde i December, der var jævn travlhed og det meste af familien endte da også under dynen! Ikke for at sove eller putte, men for at holde sig varme og blive raske i en fart!

Men det var bestemt heller ikke den rene elendighed... Sådan må det ikke forstås, vi fik skam også hygget igennem og lavet en masse, særligt ovnen kørte flittigt der blev bagt forskellige kager, blandt andet en kæmpe omgang peberkager til pyntning da Jonathan havde legegruppen hjemme, det var et stort hit... Der blev pyntet og spist til ingen orkede mere!

Det blev også til en spontan julekage den 23.dec. pyntet med fluesvampe, hvid chokolade ganace, kristtjørn og selvfølgelig glimmer i tilpasse mængder. Den blev rigtig god og vi skal helt sikkert lave en igen til næste år, og hvem ved så kan jeg måske huske hvor jeg fandt opskriften?

Et par dage før nytårs aften var jeg utroligt tidligt oppe... og sad i sofaen sammen med børnene og småsov til bl.a. Rosa i rouladegade (kæmpe hit her hjemme) og blev vækket af Jonathan der gerne ville bage en kage da programmet var slut, jeg svarede helt forsovet bare ja det kan vi da godt. Havde ikke lige hørt, at det skulle være nu og at det skulle være en fyrværkerikage(????!!!) Så havde jeg nok tænkt mig lidt mere om inden jeg svarede...

Med lidt bagtanke på årets kransekage, foreslog jeg knaldperler... Det er jo fyrværkeri, så hvorfor ikke? Det blev modtaget med jubel og vi gik i gang så da klokken var lidt i ni lå der to kransekagedeje og trak i køleskabet, em med citronskal og en uden.
I løbet af dagen blev de til små citron knaldperler der blev pakket fint ind i silkepapir da de var kolde og en mere buttet udgave med nougatfyld vendt i hasselnødder.
De var gode og opskriften var ny og fra Meyers Madhus magasinet (som er pænt lækkert! Og gratis...).

Ballonranken til nytåret kom aldrig op... Mussepigen fik fat i den og blev forelsket, og det sker jo for selv den bedste..

onsdag den 9. januar 2013

Det skulle være så godt.....


Men øv hvor er det skidt......
Jeg har lige fået det skema jeg skal bruge fra på torsdag, hvor jeg starter på job.
Og jeg tuder.... Ok er lidt træt men tanken om at jeg først er hjemme lige før kl. 18 hver dag er nok til at vippe mig helt af pinden! Jeg var gået i seng, men kunne ikke sove bare tude...
Og da jeg så faldt over disse billeder i et tilfælde af "hvis jeg rydder op i elektronikken, bliver alt meget bedre"! Gjorde det kun ondt værre!
Giv mig lys og tid med disse to......





 
 
 

lørdag den 5. januar 2013

Det var en lørdag aften....

Efter en lang dag er det her bare toppen af puttehygge, så lidt i 19 tøffede jeg ind på Jonathans værelse med en bakke i hænderne, satte den på hans kontor stol der var trukket hen foran sengen, fandt et par bøger og ventede til han var færdig på toilettet!

Smilet på hans ansigt var stort og bredt da han så mit arrangement... Vi lukkede døren og drak te mens jeg læste højt...
Nu sover han sødt og jeg tænker at det bestemt ikke var sidste gang vi stikker af sammen...





fredag den 4. januar 2013

Knit-a-lot-is

Kender du det? Lidt mere end et projekt på pindene af gangen?...

Det må være et svært tilfælde af knitalotis....!

torsdag den 3. januar 2013

Tilbage igen.....

 
 
 
 

Det er ved at være længe siden jeg har været forbi bloggen, tiden løb lige pludselig hurtigere end forventet...
 
Så nu er både jul og nytår overstået og herhjemme er vi ved at få øjne igen, ikke fordi vi festede igennem til nytår.. Men mere fordi den lange ferie har lavet lidt uorden i rytmerne...
 
I december strikkede jeg som en gal for at blive færdig med en sweater til min far... Jeg nåede det og har svoret at jeg aldrig aldrig mere skal strikke en sweater på 14 dage og da slet ikke en med færøsk mønster med krydser og andet halløj på bærestykket.... (Mon det skal være et lille fortsæt?...)
 
En af mine gaver var et gave kort til denne skønne butik, så kunne jeg endelig komme ind og købe garnet til det tørklæde jeg længe har ville strikke til mig selv, det er det på det nederste billede...
Jeg er ikke nået langt... Men tilgengæld har jeg pillet det op og strikket det om virkelig mange gange!
Og turen derind var hyggelig og i selskab med en god strikkeveninde, der ikke nogen andre der gidder bruge en time på at vælge, vælge om og om igen og så lige skulle ha noget mere nu vi alligevel er herinde.... vi sluttede turen af med god te og endnu mere snak... Dejligt med et lille smut hjemmefra indimellem.
 
På de andre pinde er en lille bluse til Ester og det er et dejligt hovedet-under-armen strikketøj til de aftner hvor der ses tv samtidig... eller hvor jeg ikke har så meget koncentration tilbage, garnet er helt vildt lækkert og hvis jeg kunne købte jeg et kæmpe lager og strikkede kun til børnene af det.....
 
Forsinket men helhjertet godt nytår til alle...
 
 
 


 
 
 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...