fredag den 30. marts 2012

Når katten er ude danser musene på bordet....

Det viser sig at den madras Jonathan sover på om natten er det bedste putte sted for Ester om dagen....
Helst skal alle sovebamser og yndlingspuden indsamles, så er det et rent slaraffenland for lilleputten...
Ja og kan en sut sniges med..... Hallo så er lykken hel.

Som ekstra bonus kan man sidde blødt og behageligt og sludre med babyen i spejlet.....

torsdag den 29. marts 2012

Restekassens guld og andre farver på pinden...




Jeg har vendt vrangen ud på restekassen og fundet alle mine alpaka rester frem, de er lige så stille ved at blive til en lille bluse til Ester strikket efter denne opskrift bare uden mønsterstrikken. Den er tænkt til brug under regnjakke og er ikke særlig tyk, men temmelig blød og lækker.

Det næste strikke projekt er (endnu) en trøje til Ester, tænkt til sommerbrug og derfor i en bomuldsmix og som om det ikke var nok ja så har jeg bevæget mig ud af min lysegrå og petrol farvede trygheds zone.... det er denne opskrift jeg har tænkt at bruge.
Heldigvis stod sol og måne rigtigt så jeg kom af sted til strikkeklub i tirsdags og den ekstra gode nyhed var at finde ud af at det igen bliver hver 14 dag. Juhuuu super hyggeligt og så er det ikke helt så slemt at vente hvis jeg er nød til at hoppe en enkelt gang over...

Og så har jeg endelig fundet ud af at blogge fra telefonen juhuuu endnu engang.

tirsdag den 27. marts 2012

Hvem kan sove i dette vejr???

Ja slet ikke hende her, det har aldrig været hendes spidskompetence, men nu er den helt gal...
Indrømmet, jeg mangler pausen midt på dagen. For jeg er virkelig ikke god til at være på hele tiden, så selvom dagene er lyse er de også virkelig lange....
I aften står den forhåbentlig på strikkeklub, det plejer at være rigtig hyggeligt, og hvis jeg er heldig når jeg at bage lidt til at ta' med, og pille det op jeg strikkede galt igår, så det er lige til at gå til.

mandag den 26. marts 2012

Søskendekærlighed

I dag holder Jonathan en fridag, ikke fordi skolen er lukket, men fordi det var den første morgen hvor han vågnede og var glad... Natten havde ikke bragt nogen mareridt med sig, så alle var også temlig udsovede.

Ester nyder at storebror er hjemme og han har uendeligt med tålmodighed til tak - værsågod leg, kys og kram.... De nyder bare hinanden og det er en fryd at se på.
Så selvom aldersforskellen er stor, ser det ikke ud til at være en hindring....

onsdag den 21. marts 2012

Så er den dårlige samvittighed lagt til tørre...




I et godt stykke tid har jeg kæmpet, med at få noget så enkelt, som en cardigan i str. 92 færdig.... Det burde jo ikke være den store kamp, men hold nu op hvor har den drillet og sammenlagt er den nok strikket to gange! Men nu ligger den på badeværelset og tørre så der er ikke lang til den er på vej hjem til den mindste kusine... ( Ja, jeg har opsendt bøn om at den passer og at de bruger den fra den er lidt for stor til den stumper lidt og er helt fnugget!!!!)

Så nu er jeg gået i gang med at strikke en dukke sweater, jeg har ikke noget mønster og dukken skal først laves d.28 April men jeg har tegnet snitmønsteret til en syet bluse op og strikker efter det, det kan vel ikke gå helt galt?

I lørdags fik vi den skønneste tusindfryd, den står på spisebordet og for hver dag der går kommer der flere og flere smukke blomster frem... Det er fantastisk.
I går sad jeg og kiggede ind i en af de ikke helt udsprungne knopper, tænkte jeg på at det var så smuk en farve kombi, at hvis det var knapper i en bluse ville de være fantastisk, så mon ikke mit hjemmegjorte knapper af fimo snart bliver til noget?

Ser frem til en skøn solskinsdag, hvor jeg måske lige er nød til at smutte forbi torvehallerne, og handle lidt ind til resten af ugen???

onsdag den 14. marts 2012

Massere at glæde sig til...




I går kom de første jordbær i kasserene, de er rigtig røde og smager og dufter helt rigtigt, det var den lækreste eftermiddagsmums vi kunne tænke os. Samtidig var det et skønt vink om at nu er det snart for alvor tid til at kravle ud af de uldne sokker og få luft til tærene .

Solskinnet nød jeg på vej ned til boghandleren hvor jeg havde betilt dukkebogen, for snart et godt stykke tid siden meldte jeg mig til dukke workshop hos hende her og hende her, og nu er jeg begyndt at forberede mig selvom det først er i April.
Jeg glæder mig så meget og har allerede tænkt at det da kunne være hyggeligt at sy lidt tøj på forhånd...

Garnet har jeg fået til min fødselsdag, det er ganske tyndt og rigtig fint, jeg har endnu ikke bestemt mig for hvad det skal bruges til, men det kommer nok.

tirsdag den 13. marts 2012

Sidespring fra strikken


Nu er det efterhånden et godt stykke tid siden jeg startede på en strikcardigan til den mindste af kusinerne, den driller, meget, så den er endnu ikke færdig...
Men hold nu op hvor jeg har pillet op!

For at komme lidt videre uden at skulle pille noget op, har jeg betrukket knapperne der skal i, dejligt taknemmeligt arbejde, der snilt kunne laves mens Ester sov en lille middagslur.
Min tanke er at den  lyse petrolblå farve bliver så fin til den nude strik.
Den sidste bluse jeg strikkede fik også stofbetrukne knapper sig, og den er så fin. Strikket i mørk petrol og med små gultmønstrede knapper på...
Måske det ender med at blive det helt nye hit, jeg syntes i hvertfald at det er fint, og udvalget af knapper jeg kan li' er ikke så stort som jeg kunne tænke mig...

Mon ugens mål skulle være at blive færdig med det her projekt, jeg ved jo at når jeg har været hos boghandleren i dag, klør det i fingrene for at komme i gang med lidt nyt....




mandag den 12. marts 2012

Pompon ører.....






For et et stykke tid siden så jeg disse ponpom ører her inde og knuselskede dem med det samme. Så efter en tur i panduro efter hårbøjle og et dyk ned i restekassen gik jeg med (med tungen lige i munden!!!) i gang med hæklenålen, den er ikke min bedste ven, men efter at have holdt lidt små pauser indimellem så blev de færdige, og de er så fine.
De er lavet til Ester, men hun er endnu ikke så erfaren i brug af hårbøjle, så et fint billede hvor de er i brug det er der ventetid på!

Forårs rengøringen har fortsat i denne weekend, så nu er de store ruder mod altanen vasket og vi kan rigtig nyde altanen, hvor blomsterne så småt er begyndt at titte frem.
Der har også værret lidt omrokering i køkkenet, så nu er de mest sommerlige mummikrus kommet ud af skabet og er flyttet ind på hylden sammen med de dåser der er mest i brug og lidt dims der vist bare er til pynt.

onsdag den 7. marts 2012

Blomster og påskeæg



Der er kommet flere af de små fine blomster til, de første er allerede flyttet hjemmefra, og de nyeste er heller ikke til os selv, de skal foræres væk i den "krukke" de ligger i.
Det er en af de hvide krukker med bambuslåg fra søstrene, låget er malet aqua og venter lige nu på at jeg finder ud af hvordan det skal færdig dekoreres. Men der er stadig stofblomster tilbage så mon ikke det ender med at der hænger et par stykker herhjemme?
I mandags brød vi en af husets regler... Hvis man pjækker fra sport, må man ikke spille wii el. lave andet passivt, men ingen regler uden undtagelser... så i mandags slog vi et smut forbi fona og smed 50,- efter denne film, så da vi havde spist var der film på programmet, meget  meget hyggeligt og så var den faktisk ret sjov.
Tirsdagen bød på både mødregruppe, legeaftale til den store og strikkeklub til mig... så den tanke jeg havde fået med at lave et indlæg hver dag i en uge, ja det må så lige vente til jeg har tid til det hver dag...

mandag den 5. marts 2012

Mandag


I går havde vi besøg af min svigerfamilie, til en slags impulsiv og temmelig forsinket fejring af min fødselsdag... som egentlig ligger i januar og i en tid hvor alt bare ramlede. Men da familien far jylland kom herover i denne weekend, var det jo oplagt at mødes og få lidt frokost og kaffe sammen... Det var super hyggeligt at ses og bruge lidt tid sammen. Denne smukke ranunkel fik jeg af min svigerinde, den er så fin og jeg elsker de mange næsten gennemsigtige lag den har.
I baggrunden kan årets første gækkebrev ses, det blev klippet ca. 07.15 i morges af Jonathan imens han spiste de sidste havregryn.


Mine stiklinger har det fint og det ser ud til at de har slået rod, så jeg kan se frem til små lyserøde skyer på altanen, det glæder jeg mig til (ikke mindst fordi netop den plante kan tåle at tørre lidt ud indimellem!)



Et lille blik ud på altanen, hvor der står et hav af potter og venter på at skulle i brug, og en smule af dem der allerede er flyttet nogen ind i.

lidt mere corner




Denne weekend har stået i fødselsdagenes tegn, så der har ikke været tid til så meget andet...
Vi har fået gjort lidt forårs rent og indhentet noget af alt den manglende søvn, og det skulle jo gerne gi' mulighed for at få tid til meget mere af alt det sjove i den kommende uge.
Selvom vejrudsigeten har lovet skyet og gråt, sidder jeg lige nu i det dejligtste solskin og nyder at her er stille.
På altanen er blomsterne lige så stille begyndt at springe ud, tror sagtenes at jeg kan sige at vi vejre forår herhjemme... endelig, for det er som om vinteren har varet alt for længe denne gang.

Jeg har lige læst dette indlæg og syntes bare at det er super fedt.....

torsdag den 1. marts 2012

Bunny mustard






Jeg syntes at have spottet en ny tendens herhjemme... Der har efterhånden sneget sig en del kaniner og senneps farvede ting ind i hjemmet. Det er lidt sjovt når nu jeg ikke sådan er til gult, overhovedet! Men ikke destomindre er det mig der har købt det hele lidt ad gangen...

Desværre er der ikke så frygteligt meget tid til at være krea, men nu er lillesøster endelig så meget i bedring at hverdagen snart melder sig ankomst igen. Og så skulle der gerne være mere overskud til at få nusset med lidt af hvert og ikke mindst få strikket trøjen til mindste kusinen færdig, havde det egentlig som mål at kunne aflevere den i denne weekend, men det ser ikke helt ud som om det er sådan det skal være.

Foråret er budt velkommen på altanen, med lidt forskellige løgplanter og endnu en oprydning, det er så skønt at rulle op om morgenen og blive budt velkommen af fine grønne spirer...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...