mandag den 17. september 2012

Om at være heldig og vende tilbage fra den mørke side....




I den forgangne weekend havde vi loppemarked i ejendommen jeg bor i, det var ret lille ja ville nok gå under betegnelsen en lille temmelig forkølet opstilling, vi var nemlig kun fire der deltog... Det var så heller ikke høj sol og blå himmel der prægede dagen!
Men det var hyggeligt, jeg fik ikke solgt så meget, men så længe det ikke var helt forgæves er det ok med mig...
Men jeg fandt det fineste MIKADO... I LOVE IT (som Ole H. ville sige!), bare den runde "æske" i fine farver var nok til at fange min opmærksomhed, og da det viste sig at pindene inden i var gennemfarvede måtte jeg bare eje det, og jeg fik det for en slik... åh hvor følte jeg mig heldig! Det gjorde jeg også da jeg fandt de fine grønne knapper på nettet og endnu mere da jeg åbnede pakken et par dage efter og så at hun havde sent en lille gave i form af fire blå med...

Jeg har været fraværende fra bloggen i stort set en uge,  ikke fordi jeg ikke har lavet noget, (har faktisk været temmelig produktiv!) men fordi jeg røg en tur i det tænksomme hjørne...
Jeg startede bloggen her for et års tid siden og syntes at det er skønt at havde denne kanal til at samle inspiration og vise de ting jeg har lavet og generalt bare bruge til det jeg havde lyst til!
MEN på det sidste har jeg set og læst flere indlæg der har gjort mig i dårligt humør, det er jo min egen sag jeg kunne jo bare bladre videre, og det ville jeg ønske jeg havde gjort! For jeg mistede helt lysten til at skrive og stod kun tilbage med følelsen af mudderkast.
Hvem der har skrevet hvad og hvor er for dette irrelevant, og det er ikke mig der er blevet jordet, så egentlig kunne jeg jo bare være piv ligeglad? Det er jeg bare ikke, jeg hader når jeg ser kvinde være kvinde værst og bliver sendt direkte tilbage til skolegården hvor du enten skulle rette ind eller finde dig i at blive hakket på.... Come on vi er voksne mennesker!

Jeg vil slutte inden jeg nagger for meget og så ellers bare opfordre til at være søde ved hinanden.

Og undskyld hvis jeg her, bare sluttede mig til koret af hylende hunde....

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...