fredag den 21. september 2012

Amok i rester.....



Der er blevet ryddet godt op i restekassen....
På den der gode måde, hvor det er brugt i stedet for kasseret, ved ikke lige hvorfor det er så svært at sende en rest i skralderen og lade vær' med stædigt at tænke....arhhhh, der er lige nok til et par striber et sted! Og så ligger det i en kasse et par år!

Så nu er der djævlehuer i flere størrelser og farver! Der er to mere der ikke nåede med på billedet, men de er lige så fine. Og eftersom kassen ikke endnu er tom, kommer der nok et par stykker mere til...

Ester er bare glad hun elsker at have hue på og nu er der nok at vælge imellem!

Lige nu er det en hue til Jonathan der er på pindene, samme model som sidste år, men nu i en mellemgrå (sølv, hvis du spørg ham!) i stedet for flere nuancer af blå! Der er bare lige gået lidt ged i indtagningen, så det er lagt til side for i aften så må den vente til i morgen  med at blive færdig....

Så sender jeg bare en stille bøn ud om at få lov til at sove i nat i stedet for at stå bøjet ind over Esters seng!.... Så er jeg en meget sødere mor (og har 1000 gange lettere ved at forstå hvad der menes i opskriften så jeg ikke strikker galt igen!)...

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Jeg blev helt glad, da jeg så din stabel af huer strikket i tyndt uldgarn. Elsker den struktur, det tynde garn giver.
Og findes der noget dejligere end at trylle rester om til fine brugbare sager :)

Unknown sagde ...

Og se nu der! jeg blev helt glad af at se din hilsen! Ja det er så lækkert med tynde uldhuer og heldigvis elsker hun at have dem på :-) Og det er skønt at bruge resterne til noget der bringer lykke og ikke nødvendigvis ser restet ud!

Kh.
N

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...