mandag den 23. juli 2012

Den ene af de to...




For et stykke tid siden skrev jeg at jeg havde syet sommerkjoler til Ester, men det er desværre ikke meget de er blevet brugt.
Nu ser det heldigvis ud til at de bliver aktuelle igen, gudsketakoglov for det!
For hun er så sød med dem på (og så er det ikke spildt arbejde), denne er syet i det skønneste Amy Butler stof købt hos Malika og Rosa, den lækreste netbutik, men også et sted der meget nemt kan bruges alt for mange penge!

Den anden har jeg ikke noget billede af endnu,  for hun løber så hurtigt afsted, at det kan være svært at få et godt billede lige p.t.
Sidst hun havde denne kjole på, blev vi stoppet af en der ville fortælle, at det var en meget smuk kjole hun der havde på, og at det da iøvrigt var en sød pige vi havde....
Jeg indrømmer blankt at jeg voksede et par cm. ( er ikke særlig høj i forvejen! og så er det vel ok.?).

Jeg indrømmer også gerne at jeg elsker at sy kjoler ( mere end jeg havde forestillet mig!), og at jeg allerede har planlagt hvad jeg skal sy et par år ud i fremtiden... Men er dog ikke begyndt at sy dem  op endnu, tror lige jeg nøjes med at tage en sæson ad gangen.

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...