onsdag den 30. maj 2012

Salat og en pakke uden bånd...



Okay, indrømmet, salat er ikke et fyord, men jeg klapper heller ikke af fryd... Ikke at jeg ikke kan lide grønt, er faktisk ret vild med det, men salater er nu bedst når de er inspireret, det behøver ikke være stort og fancy, men med lidt mere omtanke og mindre rutine, så er det bare meget sjovere at spise salat...

Og inspireret, det blev jeg i den grad i sidste uge.

Vi får kasser fra årstiderne, for det meste denne måltidskasse, men i sidste uge prøvede vi noget nyt, nemlig den ekstra store mixkasse.

Da jeg pakkede den ud lå der bla. en bakke med ramsløgsblomster. Da jeg havde set dem an en dag eller to, kom jeg på denne salat med gourmet bønner (...), asparges, romainesalat, bacon og blomster... Den så fin ud og smagte skønt.


Pinsesøndag holdt en af drenge fra klassen fødselsdag, gæt selv hvem....
Så blev det jo heldigvis, tid til indpakning af gave, og eftersom Jonathan ikke vil ha', at jeg kommer bånd på til hans drengevenner, måtte jeg jo gå til tapen i stedet for, men det er heller ikke sådan at kimse af, jeg blev ihvertfald glad for resultatet, der også blev godkendt af poden... Indholdet? en lille drage i LEGO og fem kr. (for han ville gi' penge og jeg havde købt dragen... Så jeg vurderede at det var mere end fem kr. værd at vi begge var glade, og Rumle var jo den største vinder i den sag...).

2 kommentarer:

Lise sagde ...

Så logisk sådan en dreng kan være - ingen bånd ;0)

Det tape er nu altså ret fantastisk så forstår ham godt!

Lækker lækker og appetitlig salat, mums!

Unknown sagde ...

Ja, ikke! han syntes at det er for tøset med båndene!
Men jeg er også ret vild med tapen, det er altsammen fra søstrene, og har været ret så billigt... love....

Ja, det var en super salat skal helt sikkert gentages...

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...