søndag den 1. april 2012

Lidt weekend halløj....







Så er der klippet gækkebreve, det er en af de helt store lidenskaber hos Jonathan, der også gerne skyder sæsonen tidligt i gang...
Det der er på billedet er han meget stolt af, han kalder det for sit fugle gækkebrev, for foldet minder det om en lille fugl og ja så gir' det jo sig selv...
Det helt store hit i år er at klippe dem ganske små, men stadig ganske fint ud. Det er fedt at se hvor meget hans håndmotorik er udviklet siden sidste år... Der kommer langt flere detaljer på og sværheds graden er lige sat en smule op.

Aftenens menu stod på falafler, ikke fra pizzeria, men hjemmegjorte!
Det var ikke mig der stod for dem ( min eneste bedrift i denne sammenhæng, var at sætte kikærterne i blød igår aftes!), ellers var det kun indtagelsen af et par stykker, pakket i fladbrød med grønt og yougurt dressing jeg hjalp med... Men det var også super skønt og godt mættende.

Lige nu, ved siden af mig, sidder Jonathan og spiller på min telefon og synger en lille hjemmelavet sang med følgende tekst:

Sommerfugleglæden
Sommerfugleglæden
Sommerfugleglæden spreder sig....

Det synges i let falset og de tre linier gentages bare så længe man har lyst...

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...