mandag den 13. februar 2012

Indledene øvelser...




I dag blev den sidste dronning Ingrid ofret, og nu har vi fire fine stiklinger i vindueskarmen, og en enkelt rosen geranium stikling. resten af julens husløg er (temmelig forsinket) plantet sammen,  så nu håber jeg på at forårssolen snart kigger ind af vores vinduer og får det hele til at spire og gro.

Altanen er også endelig blevet gjort klar til et nyt og forhåbentligt solrigt forår, der tømt krukker og stablet potter, flyttet rundt og kasseret og jeg nød hvert et minut af det... Den har trængt så længe og var temmelig forsømt at se på, men jeg nåede bare aldrig så langt... Der mangler stadig et par småting, men ikke mere end at det kan klares på ganske kort tid ( og forhåbentlig inden for de kommende dage).

Hele familien elsker de her japanske tegnefilm, og i lørdags blev vores samling udviddet med en ny samling. Det er så fantastisk at forsvinde ind i hans univers, historierne og farverne, det hele er bare så inspirerende, så vi ser dem igen og igen uden at køre trætte, det er skønt.
Billedet er taget af Jonathan der mandag eftermiddag gik helt grassat og har taget billeder af alt der lige faldt ham ind... En del af dem er faktisk blevet ret gode og så er det sjovt at se hvor dedikeret han gik til det, samtidig med at han morede sig kosteligt.








Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...