tirsdag den 3. januar 2012

Når tiden peger finger...

Helt mirakuløst sov begge børn da klokken var 20.00 det er ellers ved at være et stykke tid siden det sidst er sket... Så med udsigt til at have hele aftenen til rådighed, smeltede min hjerne helt ned og jeg endte rastløs og irriteret ( muligvis også irriterende), men da roen endelig var ved at indfinde sig, vågnede begge børn med stor ståhej! en med vokseværk og en bare fordi... så alt i alt er en aften, hvor jeg kunne have lavet lidt opsamling af projekter med nære deadlines, væk pist borte. Nu håber jeg på en lang lur i morgen og ro i kroppen så jeg kan komme videre.

En af de løse ender blev bundet op i går aftes, da jeg endelig fik strikket min kæres strømper færdige, jeg havde foræret hende garnet i julegave, samt lovning på at de hurtigt ville blive strikket, men hold da op hvor havde vi travlt mellen jul og nytår! så de tog sin tid, men heldigvis er vinteren jo langt fra ovre, så der skulle være rig mulighed for at få dem på snart.

Lige nu sidder jeg i køkkenet og nyder stilheden, for alle andre er gået i seng, jeg prøver at planlægge imorgen, men ved at hvis jeg ikke snart går i seng så er der vist ikke meget gejst at gøre godt med... så nu vil jeg hoppe i seng, satse på at der soves igennem og så vågne op uden den onde rastløshed... (Selvom sandheden er at jeg mest har lyst til at blive oppe hele natten, i selskab med en kop kaffe og lidt håndarbejde).

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...